Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
Sveriges mangel paa evne til at opfylde de forpligtelser, som
kodicillen paalægger, er aabent erkjendt af svenske undersøgere,
saaledes i von Diibens skrift om «Lappland och Lapparne» (pag. 482)
i det kapitel, som er forfattet af kaptein, senere landshøvding
H. A. Widmark. Widmark ytrer, at kodicillen til 1751 aars
grændse-traktat < kan og bor vistnok ikke helt og holdent lægges til grund
for nyt forslag, da Sverige som folge af den landafstaaelse, som
efter den tid har fundet sted af Lapplands omraade til Rusland,
ikke kan opfylde sine forpligtelser mod Norge, hvorfor dette land
ei heller kan ansees bundet ved sine. De 65 000 norske ren i
Finmarken kan nu ikke længer og fra 1852 faa vinterbeite i
Sverige».
Karlstadoverenskomsten bestemmer, som ovenfor anført, at
loven af 1883 skal forblive i kraft til 1917. Den lov, hvortil
her sigtes, er «Lov angaaende Lapperne i de forenede Kongeriger
Norge og Sverige» af 2den juni 1883, hvilken lov kom istand,
efterat der var arbeidet for samme i 40 aar.
De vigtigste bestemmelser i denne lov, der oprindelig skulde
gjælde i 15 aar fra 1ste januar 1884, er følgende:
Finnerne har frihed til aarlig at flytte med sine ren fra det
ene rige ind i det andet og at opholde sig paa de steder, hvor
hvert riges finner efter gammel sædvane hidindtil har sögt hen,
samt at betjene sig af land og vand saavel til deres egen og deres
rens underholdning med iagttagelse af denne lovs forskrifter, som
til jagt og fiskeri lige med rigets egne undersaatter. Medmindre
vedkommende jordeieres eller brugeres samtykke dertil erhverves,
eller usædvanlige veirforhold er til hinder for flytningen, maa
svenske finner med sine ren ikke opholde sig i Norge til andre
tider af aaret end i mai, juni, juli, august og september maaneder,
eller norske finner under de nævnte maaneder med sine ren
opholde sig i Sverige.
Under sit ophold paa de steder, hvor finnerne har tilladelse
til at lade sine ren beite, har finnerne ret til i skog at betjene
sig til egen fornødenhed af tørt og vindfald, ener og vidjebuske,
samt tillige af voksende lovtræer. I statens skoge erlægges herfor
ingen betaling og heller ikke i private skoge for tørt og vindfald,
ener og vidjebuske. Derimod er finnerne forpligtede til for de
voksende lovtræer, som de benytter i private skoge, at erlægge
en billig erstatning.
De strækninger, i hvilke finnerne søger beite for sine ren,
kan inddeles i distrikter, inden hvilke de finner, som der
opholder sig med sine ren, skal være underkastet ansvar for skade,
som af rensdyrene tilfoies den jordbrugende befolknings eiendom.
Sker skade inden saadant distrikt, og kan det ikke opdages,
ved hvis ren skaden er foraarsaget, paahviler erstatningpligten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
