Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL.
401
«i Tromsø amt nu lider, og bidrage til at fjerne de fordærvelige
«bestemmelser i konventionen af 26de oktober 1905. Hvis dette
«ikke lykkes, forestaar der vanskelige tider for vore tornefinner
< fra og med indgangen af aaret 1908, da konventionens
bestem-«meiser skal blive gjældende.»
Det er dog ikke tilstrækkeligt kun at sørge for deres
sommer-«beite. Som det af ovenstaaende beskrivelse fremgaar, er deres
vinterbeitesmarker i Karesuando sogn aldeles utilstrækkelige, og
«det er en bydende nødvendighed at forsøge paa at udvide disse,
«saa at man ikke behøver at søge hjælp hos vor østlige nabo,
naar det næste vanskelige fleinaar indtræffer.»
At det dog under usædvanlig vanskelige veirforhold kan
«blive umuligt trods alle anstrængelser at redde finnernes hjorder
«fra undergang, sees af det, som hændte vinteren 1905—1906 i
«Juckasjärvi, det sydligste af de 2 sogne i Torne Lapmark. Svær
««flein» og usædvanlig dyb sne ødelagde renbeitet inden hele sognet
«og foraarsagede overordentlige ødelæggelser. Af de 50—60 000 ren,
«som ved vinterens komme fandtes inden Juckasjärvi, omkom efter
«beregning af den i lenet værende befalingsmand, omkring 35 000
«dyr til en samlet værdi af henimod 500 000 kr. En mængde
«finnefamilier blev fuldstændig ruinerede, hvorfor den almindelige
«velgjørenhed maatte træde imellem. Af riksdagen bevilgedes et
«beløb af 250 000 kr. til at anvendes, eftersom det gjordes
nødven-«digt,til anskaffelse af livsfornødenheder og ren til de,som trængte.»
Det er oplyst offentlig, at beretningerne om finnernes tab,
35 000 dyr, var overdrevne.
Sverige har ved Karlstadoverenskomsten opnaaet den
herlighed, at kodicillen af 1751, der efter Finlands afstaaelse ikke
er nogen herlighed for Norge, ikke ensidig kan opsiges. At de
norske beitesmarker ikke skulde udnyttes af de svenske ren
anderledes end efter gammel sædvane eller efter 15de juni, synes
rimeligt. Før 15de juni kom tidligere ikke svenske ren til Norge
efter den svenske kongelige kommission.
Denne kommissions indstilling, hvis titel er: «Forslag till
forordning angående de svenska lapparne och de bofaste i Sverige samt til
forordning angående ren marken, afgifna af den dertill utaf kungl.
maj:t förordnade komité», 1883, er undertegnet af FL. A.
Wid-rnark, L. Annerstedt, Will. Farup, P. O. Hörnfeldt, Fr. Tigerhielm.
Det heder her om finnerne i Enontekis:
«De antages for tiden at eie omtrent 50000 ren, men
beites-markerne er meget indskrænkede for et saa stort antal ren.
Ken-lavmarkerne er altfor stærkt udnyttede, vaar- og høstbeiterne
ligesaa. Følgen deraf bliver, at mange finner maa tidligere paa
vaaren, end før har været sædvane, søge ned til Norge, og at renen
i vintermaanederne ikke alene maa føres ned til Muonionalusta
26 — Nordlanda amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
