Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL.
405
Som det vil sees, skal disse fælles undersøgelser iværksættes
linder den betingelse, at bestemmelsen i Karlstadoverenskomsten
om forbud mod finnernes indflytning til Norge før 15de juni
under forhandlingerne suspenderes. Fordelen ved bestemmelsen
mod indflytning før 15de juni var Norges. Denne fordel gaar
Norge glip af i nogle aar og faar samtidig halvdelen af udgifterne
ved en vidtløftig undersøgelse. Vistnok er det en fordel ved
en eventuel voldgiftsafgjørelse, at der er foretaget en indgaaende
undersøgelse i begge lande, men det skulde vel ogsaa gjælde
Sverige.
Det er ogsaa anseet for en fordel for Norge, at loven af
2den juni 1883 skal være gjældende yderligere i 10 aar, til
udgangen af 1917, saaledes at indflytningen kun kan ske til
Tromsø og Nordlands amter, og at der ved indflytning ikke maa
medbringes ren, tilhørende fastboende finner eller aktieselskaber.
Disse indskrænkninger i finnernes indflytningsret er bibeholdt,
og skal gjælde indtil 10 aar efter, at 15de juniterminen er
op-hort at gjælde eller senest til udgangen af aaret 1921, men de
svenske finners ret er efter de norske forhandleres mening
tildels tvivlsom ogsaa i Nordland, og kodicillen om finnernes beite
kan vel neppe udstrækkes til at gjælde fastboende ren, da de
fastboende i Sverige aldrig har havt ret til at beite sine ren i
Norge.
Om de svenske finners beitning med ren i Norge skal her
gjøres nogle almindelige bemærkninger. De norske landskaber,
som det her gjælder, Nordlands amt og Tromsø amt, har været
bebygget af nordmænd fra forhistorisk tid, saaledes som i
afsnittet af amtets forhistorie omtalt. Ogsaa den sydlige del af
Tromsø amt indtil Malangenfjord var bebygget af nordmænd
allerede i den ældre jernalder, og de ældste historiske
efterretninger viser, at nordmændene har bebygget sine nordlige
landsdele meget tidligere, end vore naboer har bebygget sine, og de
har fra urgammel tid krævet skat af finnerne.
Nordmændene har nemlig allerede paa Harald Haarfagres
tid beskattet finnerne, og de haalogalandske høvdinger har gjort.
det før dem.
Helt anderledes er det i de svenske Lapmarker; lier er
finnerne ældre end svenskerne. Ved unionstidens begyndelse, altsaa
omkring 1397, fandtes der i Sverige, efter Svenonius, ikke nogen
nævneværdig dyrkning ovenfor Kvarken (som ligger paa
Trond-hjemsfjordens bredde), og landet var et virkeligt Lappland. Den
vigtigste grund til, at det er blevet trangt for finnerne i
Sverige, er den, at landet i Vesterbotten og i Norrbotten er blevet
optaget af svenske og kvænske nybyggere.
Om nybyggerne i Sverige og deres forhold til finnerne er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
