Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL.
413
Thi Finmarken, renens og finnens hjembygd i Norge, er
ved Rusland og Finland stængt fra Sverige. Didover kom
melingen norsk ren. Og hvad Tromsø og Nordlands amter angaar,
saa er antallet af ren, som fra norsk side søger til Sverige, saa
ubetydeligt, at det omtrent kan sættes ud af betragtning.
Medens saaledes den ret, traktaten af 7de oktober 1751 gav
norske reneiere til at beite i Sverige, har mistet sin betydning
og faktisk er ophørt, øver derimod svenske flytfinner fremdeles i
fuld udstrækning den ret, traktaten gav dem til sommerbeite i
Norge.
Til beitning i Tromsø amt var i 10-aaret 1895—1904 efter
meddelelse fra finnefogden gjennemsnitlig anmeldt 22 norske
hovedpersoner med 3 900 ren og 172 svenske med 22 900 ren. Dette
antal er imidlertid forlidet. Antagelig findes 39 norske
hovedpersoner (hjemmehørende i Finmarken, ikke i Tromsø amt) og 227
svenske, og det renan tal, der nu havner inden amtets grændser, kan
anslaaes til 50 å 60000, medens elet i 70 aarene gik op til 100 000.
De fastboende klager over, at renen oin vaaren kommer ind
paa deres enge og marker, medens finnen stadig foler sig mere
indeklemt og afstængt fra sine gamle veie.
Jo mere den fastboende befolkning inden amtet øges, og
jo mere landet ryddes og opdyrkes, desto større vil disse
ulemper føles.
Forgjæves har lovgivningen søgt paa en for begge parter
tilfredsstillende maade at ordne dette. Lov af 2den juni 1883
«angaaende lapperne i de forenede kongeriger Norge og Sverige»
er vistnok et stort fremskridt, forsaavidt som den fastslaar
fælles-ansvarlighed for den skade, der af svenske finner anrettes under
deres sommerophold i Norge.
Tromsø amt, fastland som øer, er delt i 27 renbeitedistrikter.
Enhver svensk flytfin, der kommer til amtet, har kun
beitnings-ret i det distrikt, der bliver ham anvist, og her staar han
solidarisk med de øvrige, hvor det gjælder den af renen for de
fastboende anrettede skade. Dette er et fremskridt, thi at tage ud
den enkelte ren og paapege dens eier er for de fastboende en
umulighed. Efter afholdt takst blev i tiaaret 1894—1903
til-kjendt de fastboende inden Tromsø amt et beløb af 72 063 kr.
for skade, anrettet af ren paa deres eiendomme. Dette kan synes
lidet nok, men saa er det heller ikke al skade, som bliver
anmeldt, ikke al skade, som er gjenstand for takst.
Dette er saaledes ikke tilfældet med den skade, der af
finnerne og deres ren anrettes paa amtets skoge, og denne skade
er vistnok ligesaa betydelig og af langt betænkeligere art end den,
der anrettes paa mark og eng.
Den sidste art skade forvindes næste vaar, naar græsset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
