- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
424

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

424

NORDLANDS AMT.

saa, hvor besværligt det var at reise udenom Kvalø, grov han
en kanal gjennem eidet. Arbeidet tog lang tid, og der var
ondt for vand; saa huggede St. Olav et hul i berget, og der
kom vand nok. Denne St. Olavs kilde paavises den dag idag.
Den ligger lidt indenfor Vennesund paa den siden, som vender
mod Bindalen paa sydøstre side af Skaarfjeld. Naar
bindalin-gerne reiser til markedet om sommeren, pleier de almindelig at
standse der; ungdommen vil gjerne se St. Olavs kilde og drikke
af den. Vandet kommer lige ud af klippen og er godt. St. Olavs
kilde troes at være en sundhedskilde.

Dvergene, der helst holder til i sten og ur, er dygtige smede
eller haandværkere. Bergkrystaller eller kvartskrystaller kaldes
nogle steder dvergsmide, som betyder et kunstigt arbeide af
dverge. Forestillingen er nu den, at krystallerne er tildannede
af de kunstfærdige dverge, et arbeide, der er vidt forskjelligt fra
de mange jættearbeider af de ubændige jotner.

Dverge kjendes fra Saltdalen og flere steder. De er smaa,
gaar i lyseblaa klæder, heder det, med hat paa hovedet og
guldbelte om livet. De rider paa smaa hvide heste, som kan
løbe baade paa vand og land.

Naar dvergen sover, kan man faa tage hatten cg beltet af
den. Naar det heder, at man kan tage hat og belte fra ham,
saa staar det vel i forbindelse med troen paa äverghatten, ved
hjælp af hvilken man kan gjøre sig usynlig, og med
forestillingen om dvergbeltet, som er et tryllebelte, der giver styrke.

Troen paa Hittfolket eller det andet folk hviler paa den
forestilling, at der er overnaturlige væsener og lande, hvis
beboere lever som vi, men som i regelen er usynlige. De er i
Nordland kaldt de usynlige, de underjordiske, hvilket begreb
imidlertid omfatter forskjellige arter overnaturlige væsener.
Forestillingen om hittfolket er urgammel og udbredt i Norge. De
har siue gaarde, sit sjøbrug, sin buskap og sit hele stel som vi.
De er vort modstykke eller speilbillede, men, som nævnt, oftest
usynlige for os. Dog kan de vise sig, naar de ønsker, og
enkelte fremsynte ser dem, naar andre ikke bliver dem var.

Forestilingen om hittfolket faar dog i Nordland ofte et
moderne anstrøg, idet hittfolket ikke alene reiser paa Lofotfiske,
men ogsaa deltager i handelsstevnen i Bergen. Der er en lang
række af beretninger om hittfolket, hvorefter det viser sig, at de
driver samme næringsvei som nordlændingen selv. Undertiden
benytter de handelsmandens eller bygdens jægt til at sende sine
varer fragtfrit og følger selv usynlig med. Til gjengjæld faar
jægten gjerne føielig vind og handelsmanden held i sin bedrift.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free