Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
NORDLANDS AMT.
Draugen har forkjærlighed for baade og holder ofte om natten
til i baadnøsterne, hvor den sætter sig op i baadene og ror hele
natten. Om morgenen er aarerne bragte i uorden eller de er
vendte den bagvendte vei i et af baadens rum.
Draugen forsvinder, naar man raaber «kirkegaard» til den
eller kaster kirkegaardsmuld eller ekskrementer efter den.
Sammenstillingen kirkegaardsmuld og ekskrementer kan synes
• eiendommelig; den tilhorer ogsaa to forskjellige troslag.
Forestillingen om kirkegaardsmuldens virkning paa draugen stammer
fra den kristne tid og betegner egentlig opfyldelsen af, hvad
draugen ønsker sig; den druknede faar viet jord.
Ekskrementerne driver derimod baade draugen og huldren
bort, vanhelliger stedet for dem. I det gamle sprog kaldes
derfor ekskrementer al/rek eller alf reki, det som driver alverne (de
døde) bort, og «ganga al frek-» betyder at gaa hen for at gjöre
sit fornødne. I en gammel islandsk saga fortælles der om,
hvorledes ættens afdøde boede i et berg tæt ved gaarden, og de fik
sin bolig vanhelliget paa denne maade, og der fulgte megen ulykke
af det.
Draugen kan skabe sig i de forskjelligste skikkelser; den kan
ligge i fjæren og se ud som en almindelig sten med tang paa.
l)er var en mand, som havde banket sine sjøvaatter af paa en
draug; han vidste ikke andet, end at det var en sten, men da
han skulde gaa fra den, blev den meget større og rullede i
havet.
Da sjødraugen ofte kan ligne en sten i fjæren, skal man
for ikke at træde paa den, spytte paa land, før foden sættes ud
af baaden. Det har hændt, at man har bundet baadfæstet om
draugen. Knytter man tre knuder, har den ikke magt at reise
med baaden.
Dersom man trænger sten i baaden, skal man ikke tage
nogen, hvorpaa der er tang, thi det kau godt være en sjødraug.
Findes i baaden et slags skum (draug-spy), er det forvarsel
paa, at nogen af baadlaget skal omkomme paa sjøen.
Draugen er undertiden i skikkelse af en sort, stoppet sæk,
som staar i fjorden om aftenen.
Draugen kommer undertiden ind i selve rorboden og lægger
sig da under sengestedet, som den ikke forlader, for man faar
lyst op i den mørke bod eller har gjort det hedt derinde. Varme
kan den ikke fordrage og endnu mindre lys. Da vil den med
rabalder fare ud af doren og ned over fjæren til sjøen.
Den kommer uformærket ind i baaden hos fiskerne, uden at
de kan se den. Baaden bliver da tung at ro. Draugen kan kun
fordrives, ved at der kastes muld fra kirkegaarden ind i
bagskotten, men det maa gjøres nær land, thi draugen bryder baaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
