- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
434

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

434

NORDLANDS AMT.

og faaet op paa odden af kniven en knokkel af et menneske.
«En bod er nok for hver gang,» svarer han.

«Skyd et skud til,» siger bøigen til Per Gynt, men Per
vidste bedre. Et skud til vilde gaa tilbage paa ham selv.

Forestillingen er udbredt. I et sydslavisk eventyr slaar en
mand, som kommer fra mollen, til et overnaturligt væsen, som
forfølger. «Hug engang til,» siges der. «Engang har min moder
født mig,» svares der.

I et albanesisk-græsk eventyr siger en saaret drage: «Giv
mig et hug til, saa jeg snart kan dø.» Men den yngling, som
har hugget, svarer: «Min moder har født mig kun én gang,»
og saa dør dragen.

Da Svartesmeden havde stukket Lundemyrs-troldet (i
Asbjørnsens Huldreeventyr), og det kjendte, at det vilde «te aa
sælast», sagde det: «Stik og drag,» men smeden svarer: «Lad
staa som staar,» og saa bliver troldet liggende.

En præst i Øksnes blev skydset til Langenes af nogle finner,
og de kom forbi næringen Delpen, som er farlig i uveir. Her
er et skjær, hvor finnerne sagde, at draugen holdt til. Præsten
sagde, der var ikke nogen draug til. Da de kom nær skjæret,
hørte de et skrig, saa fælt, at intet, som lever, kan skrige saa fælt,
men det var mørkt, saa de kunde ikke se noget. Præsten reiste
sig op i baaden og raabte: «Alt, som har aande, lover Herren!»
«Det løgst du,» sagde draugen, «ikke jeg.» Siden bruger folk i
Øksnes det ordlag: «Det løgst du, sa draugen, ikke jeg.»

En mand reiste en lørdagskveld til kirken. Da han havde
roet et stykke, blev baaden saa tung, som om han roede paa et
stykke land. Han fik da se, at der sad en havdraug i
baad-skotten. At jage draugen ud af baaden, er farligt; thi hvis man
gjør det, bryder draugen baaden istykker. Han roede af al magt
og naaede med møie land, thi en baad med draug i er tung.
Manden hentede paa kirkegaarden lidt muld og kastede den paa
draugen. Da styrtede havdraugen ud af baaden, saa sjøen
fossede om den, og morilden lyste som sølv, men draugen rev
bagskotten af baaden med sig.

Beslægtet med draugen er vistnok den gammeloter, som
holder til i Nyksund.

I Nyksund ved Langenes i Vesteraalen kan fiskerne ofte,
naar der skal komme storm, høre en lyd, som ligner oterens
piben. Denne lyd kan høres overalt i været, under gulvet i
rorboden, under briskerne, i baadene, ja i nistekisterne. Men intet
er at se, livor meget man end leder. Det, som lader sig høre,
er gammeloteren. Første gang hørtes det efter en stor sjøskade,
som overgik rorværet. Baadene knustes under en orkan, rorboder
og huse tog stormen og det oprørte hav. I et baadnøst var en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free