- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
443

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.

443

Uthoren eller utburden betegner dels efterbyrden, i hvilken
man saa et tvillingvæsen til det fødte barn, dels er det det i
dølgsmaal fodte barn, som er udsat, kastet bort eller gravet ned
(se Nordre Bergenhus amts beskrivelse, bind I, pag. 656).

Der var paa Petter Dass s tid i 1687 en meget bekjendt utbor
paa Skaalvold, som er omtalt i hans «Nordlands Trompet», og
om hvilken der er vidtløftige beretninger.

Utboren paa Skaalvold holdt oftest til nær en haandkværn
og gjorde slig larm og snakkede, saa gaardens folk ikke fik ro.
Præsten og siden amtmanden blev hentet og talte med utboren,
men den var lige voldsom og skravlede altimellem ordet
«Nille-mor», «Nillemor». Utboren fortalte til præsten Arne Hartvigssøn,
at en tjenestepige Nille var lians moder, og denue havde dræbt
ham og begravet ham i en ur og senere kastet benene i havet.
Lofotfiskerne fra Salten og Helgeland, som reiste hjem fra fisket,
kom i mængde til Skaalvold for at hore utboren. Præsterne
truede sine sognebørn med ban, hvis de reiste indom Skaalvold.
Men utboren holdt gaarden i skræk, til Nille blev henrettet for
barnemord. Den holdt ogsaa paa en tid senere med at anklage
andre folk for barnemord.

Nille blev henrettet den 16de december 1687, og der er en
beretning om tildragelserne paa Skaalvold af præsten Arne
Hartvigssøn, som var præst paa Steigen i 68 aar, nemlig fra 1676 til
1744, da han døde 90 aar gammel.

Saa er der en beretning af provsten J. å Møinichen af 8de
december 1687.

De, som dømte Nille til døden, var sorenskriver Christen
Jenssen Hveding med lagretten, og dommen blev stadfæstet af
lagmand Hans de Fine, lagmand i Steigen fra 1686 til 1689, da
han omkom ved branden i theatret i Amalienborg slot. Amtmanden,
der lod dommen eksekvere, var Christian Kruse.

Der er en skrivelse af 7de april 1688 fra statholder Ulrik
Fredrik Gyldenløve, hvorefter kongen fordrer af sorenskriver og
lagmand en udførlig beretning om, hvad fundament de har havt
til denne afsagte dom, idet Nille er paagreben uden videre
bevisligheder eller oplysning i sagen og henrettet kun efter egen
be-kjendelse. Det endte med, at amtmanden ved reskr. af 31te
marts 1688 fik denne tilrettevisning:

«Iligemaade haver Statholderen Amtmanden at tilkjendegive,
at Kongen ingenlunde er tilfreds med, at han imod Provstens
gjorte Protestation og Vicestatholderens Forbud har ladet
Exeku-tion ske, førend han det allerunderdanigst havde tilkjendegivet,
og Kongens Villie derom fornummet; med alvorlig Befaling
herefter i saadanne dubieuse Tilfælde med Exekutionen at inde-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free