Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
NORDLANDS AMT.
naar du er kommen hid, men jeg skal give dig et raad. Naar
du gaar ud af kirken, skal du trække af dig det ytterste
klæd-ningsplag og lade det falde inde i kirken; derved opholdes de
noget.» Manden gjorde saa og slåp fra det, men han horte
dauingerne stimle efter ham ud imod doren.
Der er en gammel t}Tsk beretning, som ganske svarer til
den hos Asbjørnsen:
I 1516 tildrog sig i St. Lorenzkirken, at en from kone vilde
gaa i englemessen ; hun troede, det var ret tid, og da hun kom
til kirken, fandt hun døren aaben. En gammel præst forrettede
messen, og der var mange folk, tildels uden hoved og dels
afdøde, som hun havde kjendt. En, som var død for 3 uger
siden, og som havde været hendes fadder, bad hende for Guds
og den hen hellige jomfrues skyld tage sig iagt; naar præsten
standsede, maatte hun løbe, saa fort hun kunde, ellers kostede
det hendes liv. Hun fulgte raadet og hørte en voldsom støi,
som om kirken faldt ind, og paa kirkegaarden havde spøgelserne
grebet fat i kappen og revet den fra halsen. Hendes kappe var
revet i smaastykker, og paa hver grav laa en fille.
I Koutokeino var der i 1821 en gut, som hed Nilas, og som
var saa fæl til at sove i kirken. Han gik op paa lemmen og
sov saa fast der, at han ikke hørte, at folk gik ud af kirken.
Han blev da lukket inde der. Saa kom to gutter og tændte lys,
og saa kom der folk, saa kirken blev fuld. De gik som rigtige
folk, men størsteparten var enøiet. De havde en præst, som stod
for alteret og holdt længe paa, men saa for de alle ud, men
uden at doren aabnede sig
Det er et udbredt sagn, at en afdød elsker eller ægtefælle
kommer tilbage og rider afsted med den gjenlevende.
Fra Nordland er der en slig beretning om en pige, som hed
Karen, og som havde mistet sin fæstemand. Hun sørgede saa,
at hun ønskede, at han maatte hente hende til sig; hun vilde
gjerne følge ham i graven. En kveld gjentog hun grædende sit
ønske. Da kom hendes fæstemand. Hun fulgte ham gjerne ud,
og en sort hest stod opsadlet udenfor døren, og paa den red
de begge af sted. Paa veien sagde han: «Karenmor, er du ræd?»
«Nei,» svarede pigen. Mere blev der ikke talt. Da de kom ind
paa kirkegaarden, bandt fæstemanden sin best ved et kors og
begyndte at grave op graven sin. Da blev pigen ræd, sprang
ind i lighuset paa kirkegaarden og skjød slaaen godt for døren.
1 lighuset stod et ubegravet lig. Fæstemanden kom og bad hende
lukke op. Men det gjorde hun ikke, for hun havde mistet lysten
til at dø. Han raabte til den døde i lighuset: «Bror, som inde er,
luk op,» men den døde svarede: «Jeg kan ikke staa op, for de
har vendt hovedet mit til døren.» Pigen maatte sidde i lig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
