Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
NORDLANDS AMT.
Alle hekser staar i samfund med den onde, som altid er
tilstede ved deres sammenkomster. I det daglige liv
aabenbarer han sig ofte for dem i skikkelse af en hund, eller han
sender tjenere, dels engle, dels apostler, eller de kommer i
skikkelse af en buk eller en gris.
Sankthansnat rider heksene til sine gilder, og baal tændes
for at holde dem borte; de reiser til Heklfjelds (tysk: Heckenfels)
eller Hekla paa Island.
Den, som gjør istand en lime, skal skjære den tvert af i
nederste ende, spytte paa deu og skjære et kors, da har
trold-kjærringen ikke magt at tage den. Hvis ikke dette gjøres,
bruger troldkjærringen limen til at ride til Heklfjeld paa. Hun
har vand eller smørelse i et horn, og ved det bliver limen levende.
Naar kjærringen skræver over den, farer den straks op gjennem
skorstenen med hende (Vega).
Nordvest for gaarden Vinje paa Tindsøen i Øksnes er et
fjeldskar, Troldkonskaret. Der blev brændt en kjærring, som
var berygtet for sin trolddom, men ingen kunde rigtig bevise
det. I hoonnen, naar ingen tog ud paa fiske, havde hun
altid fersk fisk paa bordet. En tjenestegut sagde da, at han var
syg og gik hjem fra slaatengen, lagde sig i høladen og keg
gjennem en spræk i gulvet. Da saa lian madmoderen med en
stor sopelime komme ind i fjøset under laden, og med limen
begyndte hun at feie, saa hun blev sved. Da hun havde sopet en
stund, begyndte en seistim at hoppe paa gulvet; af denne tog
hun saa mange, hun behovede, og gik hjem og lagede dem til
middag. Hun var da overbevist om trolddom og blev brændt.
Styrmanden paa en nordlandsjægt skulde hale ud af
hjemmehavnen; da kom der en finnekone, som sagde, at han paa
Stadhavet vilde komme i fare; det var ikke sikkert, at lian slåp
fra det med livet, «Det er en af mine slægtniiiger, som volder
det», lagde hun til, «derfor kan jeg ikke gjöre andet for dig,
end at underrette dig; maaske kan du hjælpe dig selv, naar du
kommer i den værste knibe.» En kan nemlig ikke raade bod
paa den forhekselse, som en slægtning liar forvoldt. Paa.
veien gik alting vel, til jægten kom til Stadhavet, men da blev
det en overhændig storm, saa fartøiet holdt paa at knuses af
braadsjøer. Styrmanden selv stod tilrors, men lian gjorde ikke
mine til at. minke seil. En af folkene bad ham minke seilet;
men styrmanden lod jægten fare afsted for fulde seil. Da bad
alle ham ikke seile saa uvittig; men styrmanden trampede og
sagde, at for skulde skuden gaa iknas, for han strøg en klud.
Paa jægtens bagbords side saa styrmanden nemlig, hvad ingen
anden saa, en troldkjærring seile i en stamp, og han vidste, at
en saadan seiler ikke maatte faa nogen formon, for saa vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
