Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
NORDLANDS AMT.
ham til Kjøbenhavn til froprædiken om morgenen. Da de var
kommet halvveis, vilde den slemme blive sin rytter kvit ved at
faa ham til at nævne Jesu navn, men hr. Petter truede ham til
ikke at gjøre vrøvl, tiden var knap nok, og hr. Petter var
fremme i tide og prædikede. Saa reiste han lige hjem paa
samme maade; thi han skulde prædike juledag i sin egen kirke
paa Alstahaug.
Fanden kom engang ind i kirken og tøiede paa et
kalve-skind for at faa plads til navnene paa alle dem, der sov i kirken.
Da hr. Petter saa ham nede ved døren, borede han med en svi
• ’ *
et hul i en af vindusruderne og befalede ham at krybe ud
gjennem det; han bad og tiggede om at slippe, men maatte ud
igjennem hullet.
Fødsel og barsel. Hvis en kvinde spiser sildepiben, den
blanke pibe, som ligger inde i sildens bug (svømmeblæren), skal
hun blive frugtsommelig (Ofoten).
Forestillingen om, at kvinder kan blive frugtsommelig ved
at nyde noget, er en primitiv og vidt udbredt tro. Den
forekommer i en eller anden form saagodtsom over den hele verden,
fra de ældste og til vore dage. I alle landes eventyr spiller
denne forestilling en stor rolle. I det norske eventyr om
«Lurvehætte» spiser den barnløse dronning to blomster, som
gjør hende frugtsommelig. I et utrykt setesdalsk eventyr
blander en stedmoder kattehaar i grøden paa den side af fadet, hvor
steddatteren skal spise, og datteren bliver frugtsommelig, men
føder en kat. Setesdølerne har her imidlertid ogsaa tilføiet en
naturligere forklaring. I Volsungasaga bliver kong Reres
dronning svanger ved nydelsen af et æble, som Odin har sendt, og
i eddakvadet Hyndljuljöö heder det om Loke, at han ved at
spise et halvstegt kvindehjerte paa en gang blev forvandlet til
kvinde og blev svanger. I det gammelindiske helteepos
«Rama-yana faar en konge fra guderne et kar fyldt med de himmelskes
melkenæring. Melken skulde han dele mellem sine hustruer, og
alle blev da svangre af den. Den ene føder guden Vischnu i
skikkelse af digtets helt Rama. Særlig mærkelig er forestillingen
i de finlandske Kalevalasange, hvor jomfru Maria optræder som
hedning under navnet Mariatta; hun gaar en dag og plukker
jordbær paa en braate; af denne nydelse bliver hun
frugtsommelig og føder en søn, som gjor ende paa hedenskabets
heltetid.
En kone skal ikke under svangerskabet lægge sig ned, naar
hun vil drikke af en bæk; hun skal tage vandet i haanden og
drikke af den; gjør hun ikke det, bliver fosteret haremundet
(Skjerstad).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
