- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
462

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

462

NORDLANDS AMT.

marken for at lede op rovdyrspor, og i disse bliver lusen sluppet.
Da tager aldrig noget rovdyr kreaturene fra dem.

Det bringer ulykke, hvis en af nabokvinderne tager nogle
straa ho paa fremmed sted; da skal enten hele buskapen do
eller ialfald en god del af samme, ligesom nabokvinderne da kan
sætte ondt i melken, saa at floden enten bliver styg af farve
eller smag, og smøret daarligt, naar fløden bliver kjernet (Hadsel).

Vil man have nordenvind, skal man hugge et stykke af en
huggestabbe og brænde det op; men vil man have søndenvind,
skal man brænde op en kvindehue og en soplime (Melø).

Faar man nye klæder, skal man spytte i dem, før man
første gang tager dem paa, da bliver de stærke og varme. (Melo).

Naar man skjæfter en øks, skal skaftet altid gjøres en alen
langt. Den, som kommer til at hugge sig ihjel med en øks,
hvis skaft er kortere end en alen, faar ikke ligge i fred paa
kirkegaarden (Ofoten).

En mand maa ikke spise stjerten af et faar eller en gjet.
Gjor han det, saa bliver han doven, lad og uskikket til arbeide
(Skjerstad).

Naar man sover paa et fremmed sted, skal man drømme
sandt, hvis man tæller bj ei kerne i huset, før man sovner ind om
aftenen (Skjerstad og flere steder).

Konerne kappes juledagsmorgen, om hvem der først kan faa
kreaturene til brønden, thi dermed er en stor lykke forbundet
for hele aaret (Skjerstad, Saltdalen).

Den kvinde, som først kommer op skjærtorsdagsmorgen, maa
rake kvist sammen og kaste paa ilden. Hvorfor, vides ikke
(Skjerstad).

Paaskemorgen «danser» eller «spiller» solen. Den, som ser
den, naar den staar op af havet, ser den danse (Ranen, Vegø,
Mo, Saltdalen, Nærø, Folden o. m. st.).

Sees en hat i lyset (hvis tanden ligner en hat), kommer der
fremmede (Vega, Alstahaug, Ranen, Folden o. fl. st.).

Danner der sig flydende talg omkring vægen, maa man lade
lyset staa aldeles stille. Fra den kant, hvorhen talgen rinder
udover, vil man faa vinden; rinder talgen mod nord, kommer
der altsaa nordenvind (Vega).

Den person, som sidder ligeoverfor det sted, hvor talgen
rinder ud, vil faa ondt i maven (Ranen).

Spraker ilden paa skorstenen eller lyset paa bordet, eller
gnistrer ilden meget, kan man vente en kuling (Ofoten,
Skjerstad, Ibbestad).

Naar ilden piber, siger nogle, at det er «varmekjærringens
børn», som jamrer sig, idet de bliver banket. Andre siger, at
det er Satan, som piber derinde (Saltdalen).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free