Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
493
Nordland, er fremstillet af .Tovas Lie i hans bekjendte bog «Den
Fremsynte». Forestillingen er denne: «Man er født med et
tredje vindu i sin sjæls hus foruden de to sunde øine, et vindu,
der vender ud til en verden, som andre kun aner, men som en
selv er fordømt til, naar dragningen kommer, at maatte gaa hen
til og se ud af.»
Den prosaiske forklaring er vel den, at for et individ, som
stadig tænker paa et fantasibillede, som han venter skal vise sig,
bliver dette billede tilsidst saa tydeligt, at det gjør indtryk af
en sandseiagttagelse. Fra det daglige liv er det almindelig
bekjendt, at man ofte synes at høre den komme, som man venter,
og man siger da spøgefuldt: Du har vardøgre (vardyvle) eller
forefær (fyreferd).
Ligesaa er det ikke sjelden, naar man venter at træffe en
person, at man feilagtig synes, det er ham, som kommer, og saa
kort efter træffer man ham.
Det er heller ikke sjelden hos normale mennesker, at de
synes at se et billede, kort før de sovner ind; de begynder at
drømme, lidt før de sovner, og i drømme sees jo ofte de
mærkeligste ting. En drukken mand ser ogsaa dobbelt, fordi hans
synsnerver ikke arbeider symmetrisk, ligesaalidt som hans ben.
Drømme tages jo, selv om de er urimelige, under selve
drømmen for fuld virkelighed, og for de fremsynte, der er drømmere
i vaagen tilstand, staar ogsaa deres syner som virkelighed. Her
kan da være overgange til sygelige tilstande med hallucinationer.
Slige fremsynte folk kan ofte ansees som profetiske seere
og tror selv paa sine syner, som den bekjendte Viseknut og i
vore dage «Gutten med den sjette sands». De træffer til at sige
rigtig, men naar de skal praktisere som sandsigere, mister de
tilliden og gaar saa over til at blive spaamænd. Den rette
fremsynte ser billedet oftest mod sin vilje, det trænger sig ind paa
ham som en drøm paa den sovende.
Forestillingen om de fremsynte er under navn af the second
sight udbredt ogsaa i andre lande, saaledes særlig i Skotland, i
former, som ligner de i Nordland.
Walter Scott har i anmærkning til sit digt «The Lady of the
Lake» omtalt de fremsynte.
Hvis stærke beviser, siger han, kunde bringe os til at tro
paa kjendsgjerninger, som er uforenelige med de almindelige
naturlove, kunde der anføres tilstrækkelig for tro paa the second sight
(fremsynthed). Det kaldes paa gælisk taishitaraugh, af taish, en
iivirkelig eller skyggeagtig foreteelse, og de, der eier evnen,
kaldes taishatrin, hvad der vel kan oversættes med seere. Walter
Scott anfører da, hvad Martin, som havde en fast tro paa
fremsynte, beretter i sin beskrivelse af de vestlige øer fra 1716:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>