Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 *
NORDLANDS AMT.
der, som med en armbue gjennemskyder et æble paa hovedet af
en gut.
Henningnavnet i dette sagn synes at stamme fra
Herning-navnet ; det fremmedartede Heming er blevet erstattet af et
borgerligt holstensk navn, som ligger Heming nær i lyd.
Efter al sandsynlighed beror det paa niere end et tilfælde,
at Henningsagnet henføres til samme tid som den, da sagnene
om Tell og Punker først dukker op i Tyskland og Schweiz.
Da sagnet om Henning Wulf støttes af det gamle
kirkemaleri, tor man vistnok gaa ud fra, at de tre lokalisationer i
Holsten, Schweiz og Baden staar i historisk sammenhæng med
hverandre og viser de forskjellige geografiske trin i udbredelsen.
I dette tilfælde vil det være af væsentlig betydning for
udredningen af sagnets hjemsted, at det holstenske navn peger tilbage
til det norske Hemingsnavn, ligesom Tells drab af Giszler synes
at forudsætte Heming- og Tokesagnets hævn overfor tyranen.
Mellem navnene paa hovedpersonerne i de vigtigste sagn i
hele denne gruppe synes der at være en dybere og mere
indgribende overensstemmelse. Tell siger: «Var jeg klog, hed jeg
ikke Tell», og «der Tell» betyder ligetil den vanvittige eller
enfoldige.
I Hemingstaatten siger faderen Aslak om Heming, at han
syv aar gammel «tok vitfirring», blev sindsforvirret, og i Saxos
sagn staar Tokes navn i forbindelse med tok, tokig, en tosse,
taabe. Det er ikke umuligt, at selve navnet Heming fra først
af har havt en lignende betydning, den som skifter ham. Er
denne udvikling rigtig, kan den ikke bero paa tilfældighed; den
vilde i saa fald aflægge et afgjørende vidnesbyrd om Tellsagnets
afhængighed af de nordiske sagn.
Ogsaa til et andet germansk folk har sagnmotivet om
mester-skuddet naaet. I en gammel engelsk-skotsk ballade, hvis ældste
optegnelser gaar tilbage til reformationstiden, gjenfindes det
samme træk.
I de gamle tykke skoge i grændselandene mellem England
og Skotland holdt de fredløse til, som de barbariske jagtlove
havde bragt udenfor loven.
Blandt disse fredløse skildres fornemmelig William Cloudesly,
og om ham og to af hans venner er balladen skreven. De
havde dræbt sheriffen i Carlisle, og de drog til «kongen i
London», som ikke kjendte til det begaaede drab, og som efter
dronningens forbøn gav dem fred.
Da kongen fik underretning om drabet, blev han vistnok
forbitret, men forlangte kun, at de skulde vise sin færdighed i
bueskydning. Det gjør de da, og William lægger her frivillig et
æble paa sin søns hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
