Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 *
NORDLANDS AMT.
dele meget moderne sagn forekommer imidlertid det gamle
motiv i følgende form:
To finner har nnder en krig med russerne vist en utrolig
skydefærdighed og reddet Sveriges rige. Kongen er blevet bauge
for dem og vil faa dem aflivet. Han kalder dem til sit slot
for at give dem løn for deres tapperhed, men da finnerne kom,
befalede kongen, at den ene skulde skyde et æg paa den andens
hoved; traf han, skulde finnen faa skyde alle herrer, som var i
salen, men traf han ikke, skulde de begge dø. Finnerne blev
forfærdet, men det var ikke andet for end at lyde; begge var
villige til at have ægget paa hovedet, men ingen vilde skyde.
Tilslut sagde den ældste af dem, at siden den anden var yngre
og sikrere paa haanden, flk han skyde, og dermed blev det. De
lagde ægget paa gamlingens hoved, og finnegutten tog post langt
fra ham og spændte buen. Herrerne stod med aanden øverst i
halsen, men finnerne tog Gud i sind og tænkte, at var det saa,
at de skulde dø, saa blev det saa. Hvis ikke, saa var det ikke
noget at være ræd for. Skuddet «smaldt», og ægget gik i tusen
beter, og paa flekken skjød finnerne ned alle, som var inde, og
reiste hjem.
Hvis disse finsk-ugriske sagn skulde have sin oprindelse fra
Hemingsagnet eller de andre nordiske fortællinger af denne art,
vilde det være vanskeligt at forstaa, at et for finnerne saa velkjendt
og hjemligt motiv som skiløbningen var forsvundet ligesaa vel
hos dem, som hos de sydligere folkefærd, der har laant sagnet.
Det er vistnok ogsaa værd at mærke sig, at der mellem de
finske sagn paa den ene side og alle de øvrige paa den anden
gjør sig en afvigende opfatning gjældende med hensyn til
skytterens person; medens de norske sagn og alle, som er afledede
af disse, lader skytteren være fader eller onkel eller en ældre broder
af den, som bærer æblet paa hovedet, er det i de finske sagn den
yngste, som er skytteren, den ældste bærer maalet paa hovedet.
Paa den anden side er der en væsenslighed mellem de
finske sagn og de tyske og de engelske deri, at begge grupper kun
omfatter prøven med mesterskuddet.
At afgjøre spørgsmaalet om de finske sagns plads i
udviklingsrækken er imidlertid neppe muligt med nogen grad af
sikkerhed, saalænge der ikke foreligger flere og ældre versioner af
denne gruppe. Indtil videre faar man nøie sig med, at de
almindelige europæiske sagn om skuddet kan bringes i forbindelse
med de nordiske sagn om Heming, Eindride og Toke.
Utrøstsagliene. Rundt om langs kysterne af Norge og Sverige
findes der sagn om huldrelande, som til sine tider dukker op af
havet, men som til dagligdags er usynlige for menneskelige øine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
