Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVKNTYM
et dødningehoved ved veien, og hovedet havde endnu vakre, hvide
tænder. Han sparkede til det og sagde: Du kan endnu bide
brød. Kom til mig i aften, saa skal du faa julaftensnadver og
en snaps til! Han gik hjem uden at tænke mere paa det. Om
aftenen satte han og hans folk sig tilbords til juleaftensnadver.
Da hørte de tre stærke slag paa porten. Figen, som skulde
lukke op, keg gjennem sprækken for at se, hvem det var, men
der kom ingen. Neppe var hun kommen ind igjen, før tre slag
igjen lød paa porten stærkere end før. Saa maatte karlen afsted.
Det gik ham ligedan; han kunde ikke se nogen udenfor. Lidt
efter bankede det saa stærkt, at det rungede i hele gaarden.
Da maatte manden selv afsted, og da han lukkede op, stod
dod-niugen der udenfor, hilste og sagde, at nu kom hån efter
indbydelsen. Manden blev forfærdet, men bød dødningen følge ind
i en stue, hvor der ingen var, og lod sætte frem lys og mad og
to stole til bordet, og bad dødningen spise. Det saa ud, som om
dødningen spiste, men maden svandt dog ikke. Dødningen sagde,
at nu havde han været til julaften hos manden, nu skulde
denne igjen komme til ham nytaarsaften. Manden svarede ikke
noget til det, men dødningen sagde, at han nok skulde faa ham
til at komme. Saa forsvandt dødningen. Da klokken slog tolv
nytaarsaften, kunde manden ikke blive hjemme, han maatte til
kirkegaarden. Der mødte han straks dødningen, som bød ham
at følge. For han vidste deraf, mærkede han, at de var under
jorden. De gik frem en lang, mørk vei, dødningen foran og
manden bagefter. Langt om længe kom de til et sted, hvor der
var lyst. Dødningen viste ham stol og bord; der skulde han
sætte sig og spise; selv kunde han ikke blive hos ham.
Dødningen viste ham en mægtig stor lind, der strakte sine grene op
over dem. Manden skulde, medens han sad der, passe paa at
tælle, hvor mange gange linden skiftede blade. Manden lovede
at huske det, og saa gik dødningen. Med kort tids mellemrum
fik linden knopper, bladene sprang ud, visnede igjen, og nye
knopper skjød frem. Dette syntes manden underligt, men han
blev ved at tælle. Han kom da til at se op og blev da var, at
der hang en stor møllesten i en silketraad over hans hoved. Da
vilde han flytte sig, men kunde ikke. Han blev ved at tælle
paa linden. Lidt efter saa han nedad, og under ham var et
flammende baal, og noget ligesom ogler og kryb rørte sig inde i
ilden; han forstod, at det var helvedes ild, men han blev ved
at tælle. Stenen over hans hoved blev større og større, og ilden
nedunder vokste. Han vilde bede til Vorherre, men kunde ikke.
Da linden tre hundrede gange havde skiftet blade, kom
dødningen tilbage og spurgte efter antal af bladskifter. Manden nævnte tre
hundrede. Dødningen sagde, at saa maatte han komme, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
