Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOM M UN IK ATIONSMIDLE R.
627
veie skulde komme paa udlændingers hænder, ligesom man
befrygtede, at en uhindret afbygning af de norrlandske
jernmalmanvisninger kunde medføre, at malmforraadene bleA* udførte i
større udstrækning, end ønskeligt kunde være, saa at den
indenlandske jerntilvirkning i fremtiden kunde komme til at mangle
tilgang paa malm, og endelig frygtede man for, at prisen paa
jernmalm kunde trykkes til fordel for de udenlandske forbrugere.
Den midlertidige lov af 6te juni 1902 blev imidlertid hvert aar
senere fornyet.
I 1903 erhvervede trafikaktiebolaget Grängesberg-Oxeløsund
aktier i aktiebolaget Gellivare malmfält og i
Luossavare-Kiruna-vare aktiebolag, ialt omkring 90 pct. af begge disse bolags aktier.
i 1905 blev der fremsat forslag i rigsdagen om eksporttold
paa jernmalm, dels til 50 øre, dels til 1 krone pr. ton. Det
anførtes, at denne afgift, der antoges for en del at ville blive baaret af
de iidenlandske forbrugere, vilde være en indtægt for statskassen.
En saadan eksporttold antoges ogsaa at ville fremme den
indenlandske industri og modvirke rovdrift, og kunde bruges af
regjeringen ved forhandlinger om traktater. Herimod anførtes, at selv
om staten havde adgang til at beskatte jernmalmproduktionen,
saa burde eksportafgift kun paalægges under ekstraordinære
omstændigheder, og paalæg af eksporttold vilde opfattes som forsøg
paa at komme de rige grubeselskaber tillivs. Om en saadan
eksporttold paalagdes, vilde man i Norge blive fristet af eksemplet,
og ogsaa der betynge malmeksporten med afgifter. Forslaget om
en eksporttold af 50 øre blev vedtaget af 2det kammer, men
forkastedes af 1ste kammer.
I 1906 forelagdes rigsdagen et forslag til en ordning af
forholdet mellem staten og de norrlandske grubebolag.
Forslaget gik ud paa, at den svenske ståt om 50 aar skulde
blive eier af bolagets samtlige malmforekomster og anlæg mod,
at bolaget i disse 50 aar fik ret til at uddrive af gruberne 150
millioner tons malm eller omtrent Vs af det bergnede
malm-kvantum, 750 millioner tons.
Bolaget forpligtedes efter forslaget til at betale i
jernbanefragt pr. ton kr. 2.64, der efter anstillede beregninger vilde
kunne forrente jernbanens anlægskapital med 11 ä 12 pct., naar
man kom op i en transportmængde af 3 millioner tons pr. aar.
Dette forslag bifaldtes ikke. I rigsdagen blev der fremholdt
ønskeligheden af, at staten allerede straks blev medeier af felterne, i
hvilket tilfælde man vilde gjøre større indrømmelser med hensyn
til mængden af den malm, som kunde tillades udbrudt og
transporteret med jernbanen.
Denne anskuelse ligger til grund for den i 1907 vedtagne
overenskomst imellem den svenske ståt og bolagene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
