Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOM M U NIK ATIONS M ID LE R.
64 1
præstegaarden, hvor Mo station tænkes lagt. Ved Langnesoddev,
noget söndenfor den egentlige station, skal være et mindre
havneanlæg med eget spor.
Fra stationens nordre ende gaar linjen ostenom bebyggelsen
ved handelsstedet Mo og svinger saa ad en dyb skjæring ud
mod Guldsmedviken, der følges, indtil den ved en 220 m. lang
tunnel stikker tvers igjennem en høi og langt fremskudt
grusryg, bag hvilken Dunderlandselven har sit lob. Idet linjen naar
frem til elven, krydser den Tverciaen ved en bro og følger saa
østsiden af hovedvasdraget opover i et som regel noksaa godt
terræn til Pliiraaen. Pluraaen passeres ved Skughei med en 30 m.
lang bro, og under opstigningen derfra, navnlig i den skarpe
krumning af elven ved Renfossen (Trolddalen), forekommer store
arbeider, bl. a. 3 tunneler 25, 40 og 120 m. lange. Fra
Skons-eng er gunstig stigning langs elven forbi Neset og Bjørnhei til
Stor fossen, hvor den med en 60 m. lang bro i et spænd gaar
over til nordre bred. Den følger saa elvens strand til sletten
ved Nævernes.
Med gunstige stigninger fortsætter linjen om Eiteraaen, Almli
og Strandjord, krydser et par smaa tveraaer og gaar her i et ret
kostbart terræn, 3 tunneler, 50, 84 og 170 m., og naar op paa
sletten ved Dunderland, hvor banen kommer ganske nær
indunder de store malmfelter i Dunderlandsdalen.
Fra stationen gaar linjen nordenom Øvre Dunderland og
videre op til Messingslet, hvor den krydser Dunderlandselven ved en
bro. Ved dette punkt begynder opstigningen til høifjeldet, der
fortsætter ca. 40 km. Under opstigning i skraalændet paa
østsiden af elven passeres Messingsæter og Storvolden. Ved Hjertaas
krydser banen Messingelven ved en bro, og bøier saa ved
Hjertaas-fossen sydøstlig, hvorefter den om Rødfoss st-iger op til den saakaldte
Pistaslette, hvor en station, benævnt Krokstrand, er projekteret.
Fra dette punkt udgrener sidelinjen til rigsgrændsen over
Bonespasset, hvilken senere skal omtales.
Straks ovenfor stationen føres banen over Dunderlandselven
ved en bro, holder først skraalændet paa nordsiden i et par
kilometers længde, men svinger saa, fremdeles stigende, ind i
Gubhel-aaens dalføre. Skraaningerne langs aaen følges op til
Raudals-volden, hvorfra linjen langs Raudalselven fortsætter i et lettere
fremkommeligt høifjedsterræn op til Stødipasset, hvor vandskjellet
mod Salten passeres. Dette er Nordlandsbanens hoiest beliggende
punkt, 680 m. o. h.
I gunstigt terræn og under svage op- og nedstigninger holder
banen fjeldet bortover langs Lønselven, der rinder mod Saltdalen.
Under nedstigningen mod Salten sænker linjen sig langs
Løns-elvens vestside med tunneler 70, 130, 80, 70, 110 og 30 m
11 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
