Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KO M M U NI K AT IO N SM IDLER.
«71
staaende af to vaaningshuse, fjøs, stald, ildhus med varebod
m. m. for et samlet beløb af kr. 8 7 48.30, iberegnet noget inventar.
Fjeldstuen Graddis ligger ved veien mellem Saltdalen og
Arje-ploug i svensk Lappmarken ved Graddiselven lidt østenfor dennes
sammenløb med Nj al lavareel ven. Paa fjeldsten er ansat en
op-sidder, som mod almindelig godtgjørelse beværter reisende og
fører tilsyn mod en aarlig godtgjørelse af kr. 400. Han bruger
noget fjeldstuen tillagt dyrkningsland mod forpligtelse til heraf
aarlig at opdyrke 10 ar. Fjeldstuens vedligeholdelse forovrigt
paahviler det offentlige.
Veien opover til Sulitelma værk er tidligere omtalt, og fra
dette gaar det an at gaa langs Laamejavrre forbi
Sulitelma-bræerne og over til Sverige.
Fra Sørfolden gaar det an at gaa sydvestlig fra Andkilvatn
forbi Sittajavrre i Norge og saa østover til den store svenske
sjø Virijaure. Det siges, at man kan gaa fra Sirkasluotka ved
den store sjo Vasdenjavrre til Sørfolden paa en dag over
Tulpa-jeknas is.
Fra Tysfjorden og særlig fra dens bund Hellemobotn er det
ikke saa langt til grændsen, og fra denne fjordbund og andre
fjordbunde i Tysfjorden gaar det an at komme over til Sverige.
Fra Skjomen ved Elvegaard fører sti opigjennem dalen mod
sydsydøst og senere østlig opigjennem Norddalen til Sjangli
kobbergruber i Sverige, og herfra kan man gaa til Abisko station
paa Ofotbanen ved Tornetriisk.
Dampskibsfarten. Fra den tid, da det 1807 lykkedes
Fulton med et skib, forsynet med Watts maskiner, at løbe fra New
York til Albany, varede det 30 aar, før der kom dampskib til
Nordland.
I de store lande tog bygningen af dampskibe snart fart,
men Norge var i den første del af unionstiden meget fattigt, og
man var forsigtig med alt nyt, som kostede penge. De ældre
færdselsmidler beholdtes længe, skjønt kysten her langs
Nordlands kyst var som skabt for damskibsfart, og der var vel ingen
del af vort land, hvor trangen til et hurtigere og sikrere
befordringsmiddel var større end i disse nordlige egne. I
beskrivelsen af Tromsø amt og af Finmarkens amt er meddelt en del om
dampskibstrafiken langs kysten i vore nordlige landsdele. Norge
fik sin förste dampbaad i 1826, og til Nordland indtil Tromsø
kom det første dampskib i 1837.
Det er ikke vanskeligt at forstaa, hvor uheldig Nordland
var stillet i ældre tid, da reiser didhen eller derfra maatte
foregaa paa aabne baade eller med bygdej ægterne. Det traf ofte, at
man i uger, ja maaneder laa veirfast paa steder, hvor det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
