Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
68 7
Vikanbugten, berettedes ved vestlige vinde. Mellem disse laa
et rev af ca. 2 km.s længde, som dannede den naturlige
dækning. Forovrigt fandtes ved Trondhjemsbugten kun en række smaa
skjær, som ved lavvand kunde yde nogen dækning for
nordlige vinde. Ved nordlige til vestlige vinde var Trondhjemsbugten
ubrugbar som havn, og ved nordlige til østlige vinde var
Vikanbugten umulig.
Havnearbeidskommissionen foreslog derfor, at Vikanbugten
skulde dækkes ved en molo fra Nakken, samt opmudres, og
Trondhjemsbugten kun opmudres, samt at begge bugter skulde sættes
i forbindelse med hinanden ved en kanal indenfor Nakken. Disse
arbeider var beregnet til 363 000 kr. og var foreslaaet at komme
til udførelse i arbeidsperioden 1886—1910.
Forst i 1892 bevilgede storthinget 31 000 kr. til en kanal
gjennem Nakken, hvorved baadene skulde slippe den lange og
tunge ror eller seilads rundt Nakkespiren. Dengang brugtes kun
nordlandsbaade, som var slette bidevindsseilere, og kanalen blev
i dobbelt forstand til lettelse, idet den gav en bekvem adkomst til
den havn, som for anledningen var den bedste, og forkortede
samtidig udroren. Særlig om vinteren var den af stor betydning,
thi i denne aarstid drives fisket væsentlig østenfor Andenes, og
nordlandsbaadene havde ondt for at slaa sig op om Nakkespiren.
Først i 1894—95 bevilgede storthinget til anlæg af havn
ved Andenes, og da efter en helt ny plan. Man fandt, at de
forslag, som havnearbeidskommissionen havde opstillet, var
mindre heldige. Den planlagte mudring kunde ikke udføres til
den nødvendige dybde, fordi fjeldet laa høiere i dagen end
forudsat. En havn i Vikan vilde derfor blive et millionanlæg, om
de nødvendige dybder skulde indrammes med moloer. Desuden
var Vikanbugten, paa grund af den aabne beliggenhed og de
smaa dybder udenfor, udsat for bræksjø. Derfor og for at
tilfredsstille kravet om at faa havnen saa nær bebyggelsen som
mulig, opgav man dette projekt og besluttede at lægge havnen
paa vestsiden af Nakkespiren. At dække Trondhjemsbugten alene
vilde imidlertid ikke give paa langt nær det fornødne areal, og
man fandt det derfor nødvendigt at rykke endnu længer
vestover med dækningen. Udenfor fyret var den eneste forholdsvis
store og rene plads, som havde saapas dybde, at fartøier, som
om sommeren indtog last paa Andenes, kunde ligge der.
Da man for konkurrancens skyld ansaa det ligesaa
nødvendigt at skaffe havn for fartøier som for baade, blev en ny plan
opgjort for dækning af havnen udenfor fyret ved en molo, som
skulde have sit udgangspunkt udenfor fyret og gaa over nogle
nordenfor liggende holmer og skjær mod Senholmen.
Nogen aabning ved fyret var ikke egentlig paatænkt, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
