Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•172
NORDLANDS AMT.
net for det hele land hurde søges tilveiebragt i den kortest
mulige tid. Storthinget sluttede sig hertil og bevilgede i 1857
til nye anlæg 1 108 888 kr., nemlig til kystlinjens forlængelse
til Bergen og fordobling af ledningen Fredrikshald—Mandal, en
linje fra Kristiania over Dovre til Trondhjem med sidelinje fra
Dombaas til Romsdalsbyerne og en indlandslinje fra Lillehammer
over Valdres og Lærdal til Bergen, foruden en række mindre
anlæg. I 1859 var alle disse linjer færdige. Storthinget i 1860
bevilgede til lokale anlæg i fiskedistrikterne Lofoten og Kinn.
I 1861 begyndte særskilt betjening for fiskestationerne
(«fiske-telegrafister»). I 1863 bevilgedes til en linje Aalesund—Batalden
samt en forlængelse af Trondhjemslinjen til Namsos med
sidelinje fra Levanger til rigsgrændsen ved Meråker.
I 1861 begyndte meteorologiske telegrammer at befordres.
I 1865 bevilgedes indtil 1 120 000 kr. til kystlinjens
forlængelse fra Bergen til Florø, nordlinjens fortsættelse fra Namsos
til Lofoten og videre til Tromsø samt en ny traad fra Østlandet
til Egersund. Det følgende aar, 1867, bragte Norge en ny for
bindelse med udlandet gjennem sjøkablen Arendal—Hirtshals,
Jylland. Samme aar naaede Nordlandsanlægget frem til Bodø
og i 1868 til Lofoten. I 1868 bevilgedes midlerne til fuldførelse
af anlægget Lofoton—Tromsø og denne linjes forlængelse til
Hammerfest, Vadsø og Vardø. I 1870 var det store
Finmarks-anlæg færdigt, idet stationen Vardø aabnedes den 7de november.
Hermed var det norske telegrafnets grundlæggelse fuldendt,
idet det foreløbige maal var naaet: linjerne strakte sig fra
Fredrikshald og Lindesnes i syd, til Stavanger, Bergen og
Romsdalsbyerne i vest og til Hammerfest og Vardø i nord; man stod
ved rigets yderste grændse ved Ishavet. Linjernes længde
udgjorde nu 5832 km. med 8464 km. traad, hvoraf 261 km.
sjøkabel. Stationernes antal var ialt 96 med 175 apparater. I det
foregaaende aar, 1869, havde Norge allerede faaet sin anden
kabelforbindelse med udlandet ved kabelen mellem Egersund og
Peterhead i Skotland. Fra dette tidspunkt af indtager England
den første plads i Norges internationale telegrafkorrespondance,
medens det tidligere var Sverige.
Fra 1870 kompletteredes de ældre linjer. En tredje
mellem-rigsforbindelse med Sverige over Kongsvinger anlagdes 1872. I
1873 anlagdes linjen fra Kjeø til Vesteraalen. I 1875
henlagdes forgreningsstationen i Kjeø til den nyoprettede station i
Lødingen, som fra den tid af har været knudepunktet for linjerne
mellem den nordligste del af Nordlands amt, Tromsø og
Finmarkens amter og det sydlige Norge. I 1876 udførtes flere
betydelige anlæg i Finmarken, som bragte de vigtigste Fiskevær i
forbindelse med hovedlinjen, der gik inde i landet temmelig langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
