Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
784
NOKDLANDS AMT.
aarene, men det er forst omkring 1897, at der er blevet talt
nogej: om dem udenfor bygden.
De allerfleste af disse tegninger forestiller rensdyr;
tegningerne er tildels temmelig store; der er rensdyr paa et par
meters længde. Saa er der en større tegning, som forestiller en
elg; videre er der omridsene af en bjørn og endelig af en fisk,
vistnok en kveite.
Det andet sted, hvor helleristninger forekommer, er i
Hammere i Sagfjorden.
I Sagfjorden, inderst inde ved elven, som kommer fra
Nedre-vatn, er der helleristninger; det er to rensdyr. Helleristningerne
er hugget i et langt flaug paa vestre side af elven, i en afstand
af ca. 400 meter fra sjøen ; høiden af Nedrevatn er 40 meter
over havet. Fra Nedrevatn kommer en elv, som først flyder
noksaa stridt og saa danner Stemmefossen, som er et par
hundrede meter lang og 25 meter høi. Stedet, hvor
helleristningerne staar, er utilgjængeligt som sommeren (kaptein C. Brunn).
Paa gaarden Sletjord i Herjangen i Ankenes herred
forekommer helleristninger, som er de nordligste helleristninger, som
overhovedet kjendes. De er først paaviste af rektor Qvigstad.
Nogle helleristninger er der ca. 50 meter østnordøst for
laa-ven paa Sletjord og omtrent 250 meter fra havet i en høide af
20 m. o. h. Helleristningerne her forestiller en ren ; den bedste
helleristning er udmineret og opbevares i universitetets
forhistoriske samling. Desuden er her et par andre figurer, og en
helleristning af et storre dyr.
Bergarten er glimmerskifer med en nogenlunde jevn
overflade; paa glimmeskiferen var der friktionsstriber med retning
mod vestsydvest.
Ca. 250 meter østnordøst for de forrige og ca. 300 meter
nordnordvest for Indrevik forekommer 3 helleristninger; de
forestiller vistnok alle tre rensdyr, skjønt kun et af dem er helt
vellykket og kjendelig!
Bergarten her er ogsaa nærmest en glimmerskifer. Det er
høist sandsynligt, at der ved en indgaaende detaljeret
undersøgelse maatte kunne findes flere helleristninger i denne egn.
Paa alle disse steder er rensdyrene forherskende i tegningerne,
medens skibsfigurer, som er almindelig i det sydlige Norge,
forekommer ikke.
Medens de øvrige oldfund i Nordlaud alle er talrigst ude ved
kysten, ligger disse helleristninger inde i bunden af dybe
fjorde.
Det er ikke givet, at disse helleristninger er af samme
alder, som helleristninger i det sydlige Norge, hvilke henfores til
broncealderen. Maaske danner disse verdens nordligste helle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
