Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
793
Dette fund er ogsaa fra en mandsgrav og, som det lægte
hug i hovedet antyder, vistnok graven for en mand, som har
været i slagsmaal eller i ufred.
Kvindegravene har tildels andet indhold. Som eksempel paa
en kvindegrav fra yngre jernalder kan nævnes fund fra Stokke i
Lødingen herred. Her blev ved pløining fundet meget
hensmuldrede menneskeben, en benkam, 2 ovale spænder, 2 vævskeer af
hvalben, stykker af en krognøgel og nogle stifter af en linhekle m.m.
Der er ogsaa fund, hvor folk har været begravet i baade.
Baadfund fra yngre jernalder er der fra Aase i Dverberg. Her
blev i en langhaug fundet rester af en baad 5—6 m. lang, spor
af træværket, klinknagler i rader og kul næsten overalt
indvendig i baaden. Desuden stykker af en lang benkam med
ornamenterede sideskinner, ildstaal med haandtag af støbt bronce,
forestillende to ryttere.
I en gravhaug ved Hov i Dønnes antages indsat et fartøi
af størrelse som en nordfarjægt, sat paa auren understøttet af og
dækket med sjøsand. Der fandtes et skelet, formodentlig mandligt,
som antages at have havt sin plads i agterstavnen. I dets
nærhed var en jernskaal og ben af en hund. Et andet (kvindeligt?)
skelet udenfor agterenden var understøttet af graasten i siddende
stilling. Ved dets hoved var en skaalformet spænde, ved brystet
en ligearmet spænde, ved ansigtet en saks, en ringbøile, en
ring-naal af bronce, en «vævgrind» af ben, en vævske af ben, to
jernbeslag, hvoraf det ene vinkelformet som til et skrin; en
krumkniv med levninger af tøi og en jernskaal, to ovale spænder,
et aflangt, firkantet forgyldt broncebeslag i keltisk stil, 2
snelde-hjul, 4 glasperler, stykke af et bryne, rester af en stegepande
med skaft, to kranier og levninger af hundeskeletter.
Gamle navne paa gaarde, øer og fjorde o.s.v. I de senere aar
er det forsøgt at henfore vore urgamle navne til de forhistoriske
tidsrum, særlig har dr. Andr. M. Hansen gjort mærkelige forsøg
i denne retning, forsøg, hvilke synes at ville blive frugtbare.
Grundlaget for disse undersøgelser danner professor O. Ryghs
arbeider over norske gaardnavne og andre navne. Vore geografiske
navne er af høist forskjellig alder, nogle er urgamle, andre er
helt moderne. Der er urgamle usammensatte navne paa gaarde,
øer, fjorde o.s.v., og der er sammensatte navne, hvor det sidste
led i sammensætningen har været i brug fortrinsvis til visse
tider. Saadanne sidste led i gaardnavnene, der har været
gjenstand for undersøgelse, er -vin, -heimr, -stadir, -land o.s.v.
Naar enkelte af disse ord er brugt til navnedannelse til
visse tider, saa skulde man af denne, som af en mynts præg,
kunne slutte sig til alderen.
Haand i haand med den sproglige undersøgelse maatte da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
