Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
795
lignet med naboamtet mod syd, Nordre Trondhjems amt, som
har nær 90 navne paa -heimr. Men der er andre gamle
landsdele, som Lister og Mandals og Nedenes amter, som hvert kun
har 12—13 navne med dette efterled. Samme art af navne
behøver ikke at være brugt i lige grad i alle dele af landet paa
samme tid.
Af navne, dannede med stammen -vin, er der i Nordland
nogle ganske sikre: Bodin i herredet af samme navn og Fygle
(Fyglin af fugl og -vin) paa Vestvaagøen i Buksnes. Guvaag i
Bo i Vesteraalen, som i det 16de og 17de aarhundrede skrives
Gudinn-, Guding-, er sandsynligvis sammensat med et ældre
gaard-navn, Guöinjar, en dannelse med -vin. Sandsynligt er det ogsaa,
at Hegge, i Velfjorden oprindelig er Heggin, en sammensætning
med -vin. Uvist er det, om Ytteren og Alteren i Ranen hører
til denne klasse.
Der er efter dette 4 med -vin sammensatte navne, et i
Søndre Helgeland, et i Salten, et i Lofoten og et i Vesteraalen.
Det usammensatte Vinje, gammel form Vin eller flertal Vinjar,
forekommer som gaardnavn paa 3 steder i Lofoten og
Vesteraalen, nemlig i Gimsø, Bø og Øksnes. Der synes ogsaa at have
været en gammel gaard Vin i Steigen, hvorom navnet Vinjen paa
en udmarksstrækning har bevaret mindet.
Der kan efter K. Rygh ikke paavises mere end høist 8 navne
af stammen -vin i Nordlands amt. Der er vistnok andre dele af
kystlandet, hvor de er omtrent ligesaa faatallige. Men det synes
et ringe tal, hvis Nordland har faaet en nordisk befolkning
allerede i broncealderen, og hvis t>?n-navnene (i forbindelsen med dem
paa -heimr) netop tilhorer denne tidsalder og er mærke paa
bosættelse af et nordisk folk i denne tid.
Blandt de nordlandske stedsnavne er der imidlertid en række
navne med overmaade gammelt præg, navne paa øer og fjorde
og tildels paa elve, som Vega, Igerø, Tjotta, Alost (Alsten), Dyn
(Dønna), Hug I (Hugla), Löfund, Bolg, Mjola (Melø), Pexmund
(Teks-moen), Hom (Hammerø), Femris, Gimista (Gimsø), Hinn og Qmd
(Andøen); de ligger i række opover langs kysten, og disse og
endnu flere bærer præg af at høre blandt de ældste stedsnavne
i landet og ligesaa gamle som de ældste ønavne længer syd ved
kysten. En stor del af dem er vanskelig at forklare sproglig,
hvad der vel hænger sammen med deres ælde. Meget gamle
fjordnavne som Tosen, Visten, Vefsnir, Raöund (Ranen), Sjön, Tjong,
Beöi (Beieren), Salpti (Salten), Misten, Skjomen, Oföti, Beitir
(Beisfjorden), Bagangr (Ballangen) har ogsaa et urgammelt præg. Her
kan ogsaa nævnes Jandskabsnavnet Sømn. Disse navne med sit
alderdommelige præg maa være opstaaede langt tilbage i
forhistorisk tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
