Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
797
stad. I Bø i Vesteraalen sydligst paa Langøen, ogsaa et paa
meget gamle fund rigt strøg, finder man langs kysten foruden
Guvaag (se ovenfor), navnene Leka, Bø, Steine og Vinje, medens
man inde i fjordene støder paa aabenbart yngre, sammensatte
navne.
Saadanne navne vil man enten slet ikke eller kun
undtagelsesvis finde i strøg, hvor navnene i det hele viser en yngre
oprindelse, saaledes f. eks. inde i de lange fjorde Ranen og Ofoten
med deres forgreninger.
Om der end blandt denne klasses navne er endel af de
allerældste bostedsnavne i landet, er derfor ingenlunde alle saa
gamle, men de kan hore blandt de allerældste. At Nordland har
forholdsvis faa navne af klasser, som man i andre egne mener
at kunne regne blandt de ældste, er i sig selv ikke noget bevis
for, at denne landsdel har faaet sin første befolkning af nordisk
stamme senere end disse andre egne.
Hertil kommer, at der findes forskjel i navneskikken i
forskjellige dele af landet; nogle ordstammer er fortrinsvis yndede
i navnedannelse i visse dele af landet.
De ældste sammensatte navne behøver ikke netop at være
dannede med de almindelige sammensætningsled, som -vin og
-heimr. De maa lige godt kunne være dannede med ordstammer,
som brugtes som usammensatte navne (vik, vaag, nes o.s.v.). Et
gaardnavn Sandnes behøver ikke i hvert tilfælde at være yngre
end navnet Sandvin.
Denne art sammensatte navne giver ikke i sig selv anvisning
paa en bestemt, nogenlunde begrændset tidsperiode, hvortil de
kan henføres.
Gaardnavne, dannede ved sammensætning med -siaöir (nu
endende paa -stad), er en af de talrigste navnegrupper i
Nordland; der er i det hele 118 med denne sammensætning.
O. Rygh mener, at dannelsen af navne med -staöir
hovedsagelig falder i vikingetiden, om den end kan være begyndt noget
tidligere, og kan have været fortsat noget udover vikingetidens
grændser.
Dr. A. Ransen mener, at den væsentlige del af .stødir-navnene
skriver sig fra den ældre jernalder, om de end fremdeles blev
brugte i landnamstiden paa Island. Denne navnedannelse skulde
efter ham været i brug ligefra omtrent 400 før Kr. til omtrent
1000 efter Kr., altsaa i 1400 aar, om de end hovedsagelig falder
før 700 efter Kr. For Nordland sætter han dem som det ældste
navnelag ved siden af endel «topografiske navne». «Nordland
kommer egentlig først med i dette navnesæt.»
Beviserne for denne teori er efter K. Rygh ikke holdbare.
Der er ikke noget bevis for urigtigheden af den antagelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
