Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
799
berørt, til den hedenske gudetro og gudsdyrkelse, saa
navne-dannelsen gaar tilbage til hedendommens tid, og forholdet mellem
navnene Hovland og Hovin viser, at navne paa -land allerede
har været i brug i den tid, da endnu navnene paa -vin dannedes.
Alle gaardnavne paa -land er selvfølgelig ikke saa gamle.
Ordet vedblev at bruges som fællesord, og man fortsatte med at
danne navne paa -land vistnok endog i nyere tid, efter
reformationen, men saa nye dannelser kan ofte kjendes fra de ældre
derved, at de har den bestemte artikel tilføiet.
Der findes i Nordlands amt 76 navne, sammensatte med -land.
Hyppigst er Holand, dernæst Haukland, Liland og Helland
(Helgoland).
En overveiende del af gaardnavnene af denne klasse i
Nordland synes efter gaardenes beliggenhed og omgivelserne af andre
navne at kunne være meget gamle. Andre kan sluttes at maatte
være af sen oprindelse. Ungt er saaledes uden tvivl Dunderland
langt oppe i Rånens hoveddal, det eneste med dette efterled af
alle Mo herreds mange navne. Det nævnes heller ikke endnu i
matrikuludkastet af 1723.
At de fleste navne paa -land er tilblevne allerede i
heden-dommens tid, anser K. Rygh for utvivlsomt, og mange af dem
kan gaa meget langt tilbage i denne tid.
K. Rygh slutter sig til 0. Ryghs opfatning, hvorefter man
«i det hele vel kan antage, at navne paa -land for en meget stor
del tilhører vikingetiden og naar et stykke op i den forudgaaende
tid, dog sikkert ikke paa meget nær saa langt som f. eks. de
paa -vin og -heimr», dog med det forbehold, at der har været en
tid, da -vin og -land samtidig brugtes i dannelse af gaardnavne,
saaledes som tilfældet er med navnet Hovland.
Derimod anser K. Rygh det for mere tvivlsomt, om det er
rigtigt, at -land og -stadir «har konkurreret med hinanden ved
dannelsen af gaardnavne i vikingetiden, i hvilken tid de begge
maa have været mest brugte, saaledes at den ene har været mest
yndet i nogle egne, det andet i andre».
Blandt gaardnavnene paa Island fra landnamstiden vrimler
det af navne paa -staöir, medens man neppe kan paavise mere
end ét gaardnavn paa -land, og det uagtet den overveiende mængde
af landnamsmændene kom fra de egne af Norge, hvor navnene
paa -land var talrigst. I den tid, da udvandringen til Island
foregik (slutningen af 9de og begyndelsen af 10de aarhundrede),
synes det efter dette ikke længere at have været almindelig brug i
Norge at danne navne paa -land, medens -staÖir da var blevet
c1 rt mest brugelige ord i dannelse af sammensatte navne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
