- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
813

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIK.

813

Paa Loka boecle to farbrødre af den afdøde Haard
Brynjolvs-søn ved navn Haarek og Rørek. Brynjolvs fader, Bjørgolv,
havde allerede paa grund af alderdom overdraget sin søn
Bryn-jolv sine eiendomme, da han i et gilde fik se den vakre Hilderid,
en datter af bonden Høgne paa Leka. Bjørgolv blev, trods sin
alder, forelsket i hende og gjorde samme høst en reise med 30
mand til Leka, hvor han uden videre sagde til Høgne, at han
kom for at tage hans datter med sig og holde, hvad han kaldte
«løsbryllup» med hende. Høgne vovede ikke at modsætte sig.
Bjørgolv kjøbte hende med en øre guld og tog hende med sig
til Torgar til Brynjolvs ærgrelse. Med Hilderid fik Bjørgolv de
to ovennævnte sønner Haarek og Rørek. Efter faderens død
sendte Brynjolv dem tilbage til Leka med moderen. Da Høgne døde,
arvede de dennes rigdomme, men nogen fædrenearv efter
Bjørgolv fik de ikke Da Baard Brynjolvsson tiltraadte arven efter
sin fader, fremsatte de forgjæves paastand paa fædrenearv. Da
Thorolv efterfulgte Baard, fornyede de fordringen. Thorolv mente,
at de var frillesønner og ikke havde ret til nogen arv. Haarek
paastod, at deres moder var lovformelig kjøbt ved «mund» og
de selv følgelig ægtefødte. Thorolv svarede vred, at deres moder
endog var hærtagen hjemmefra, med andre ord, at de var
trælle-baarne.

Da kong Harald seilede hjem fra Haalogaland, indbød begge
brødrene ham til Leka. Beværtningen var god, og kongen i
bedste lune. Haarek søgte at vække kongens mistanke mod
Thorolv. Han sagde, at folk var kjed af kongens trykkende
skatter, ventede blot paa en anfører for at gjøre opstand, og at
ingen var bedre skikket dertil end Thorolv. Det havde været
planen at brænde kongen inde, men planen var strandet paa
kongens aarvaagenhed, og bønderne var blevne bange for kongens
veludrustede skibe. Kongen blev meget opbragt, men spurgte
kun, om de troede, at Thorolv nu var hjemme. De sagde, at
han var draget nordefter til Sandues. Det kunde da ikke nu
nytte kongen at opsøge ham, og kongen fortsatte sin vei sydefter.

Thorolv havde imidlertid gjort finneskatten færdig og sendte
sin merkesmand og stavnbo, Thorgils Gjallande, der havde
ud-merket sig i Hafrsfjorden med et fragtskib, hvori skatten var
ladet, til kongen i Namdalen. Da Thorgils kom med finneskatten,
saa kongen vred ud. Det lykkedes Ølve Hnuva, Thorolvs
morbroder, at faa kongen overtalt til at gaa ned til skibet og se
paa skatten. Kongen overbeviste sig om, at skatten baade var
større og bedre end forhen, og da Thorgils i Thorolvs navn
forærede ham nogle bæverskind og andre dyrebare sager fra
Finmarken, blev kongen glad og sagde: «Det er skade, at
Thorolv ei skal være mig tro, men stræbe mig efter livet.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0829.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free