Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
820
NORDLANDS AMT.
Øivind Skaldespillers hengivenhed for Haakon
Adalsteins-fostre skaffede ham senere ubehageligheder.
Ved Harald Graafelds hird var en islandsk skald Glum
Geiresøn, som i et vers roste Harald, fordi han havde hævnet sin
broder Gamle, der faldt i kamp mod Haakon. I verset heder det,
at Harald Graafeld stort har hævnet sin broder Gamle, Haakons
mænd fandt døden, og Harald vandt seier, der hvor sorte ravne
suger blod af Haakons saar. Blodig farvedes sværdene.
Øivind anførte da et ældre vers, som han havde kvædet, i
hvilket det heder, at den seierrige konge farvede sværdet med
Gamles blod, da han drev Eriks arvinger ud i sjøen, dybt sørger
alle krigere over den faldne kong Haakon. Sværdet kaldes i
dette vers poetisk den stav, hvormed Fenrisulvens kjæft holdes
aaben.
Kong Harald var meget vred over dette vers, og Øivinds
venner frygtede for, at Harald vilde lade ham dræbe; de lovede
paa Øivinds vegne, at han skulde gjöre sin forseelse god igjen.
Paa grund af slægtskabet, som var mellem dem, lovede kongen
at tage ham til naade, hvis han vilde blive hans skald, som
forhen Haakons, og digte et andet vers til hans ære. Øivind
digtede et vers, hvori han priste Haralds tapperhed, men nævnte
ikke noget bestemt slag. Harald var kun nogenlunde tilfreds.
Glum bad Øivind digte et andet kvad, men skalden vilde
ikke smigre; han kvad: En herre har jeg havt, før jeg kjendte
dig, nu bliver jeg gammel og vil ikke have den tredje. Trofast
tjente jeg min herre, og jeg bar aldrig to skjold; Harald, i din
flok fylder jeg kun tallet, og snart er mine aar talte.
Kun kort tid opholdt Øivind sig da hos Gunhilds sønner;
han drog hjem til sine gaarde. Men da der blev uaar og nød,
kvad han nogle vers, hvori han ophøiede Haakons tid.
Dengang, sagde han, bar vi guldet paa armene, og det prydede
skaldenes hænder; nu har kongen gjemt guldet i jordens skjød, og
de strenge herrers raad er haarde at døie.
Harald blev vred, men Øivinds venner flk sagen bilagt, saa
kongen skulde dømme, og han dointe Øivind til at give ham en
stor guldring af 12 øres vægt, ved navn Molde, der var
fundet i jorden, og som havde tilhørt Øivinds fader. Øivind
kvad et vers, hvori han gav sin misfornøielse tilkjende over at
maatte skille sig ved et arvestykke.
Det blev, som berørt, uaar, da Gunhildssønnerne var konger,
og uaarene blev værre, jo længere de styrede landet. Bønderne
gav kongerne skylden. Landsfolket manglede næsten overalt
korn og fisk. Paa Haalogaland var det stor sult og nød; der
vokste næsten ikke korn der, og sneen laa midt paa sommeren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
