Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
826
NORDLANDS AMT.
der, hvor han reiste. Men da han vilde reise ind i Saltenfjorden
efter Raud, stod der storm veir og stærk vind ud efter fjorden,
saa kongen laa der henimod en uge, og samme stormveir holdt
sig indenfra fjorden, medens der udenfor var frisk vind til at
seile nordover. Kongen reiste da helt nord til Amd, og der
antog alle folk kristendommen. Siden vendte kongen sydover
igjen. Men da han kom syd til Salten, var det stormveir og
sjøsprøit ud fjorden. Kongen laa der nogle nætter, og veiret var
det samme. Da spurgte kongen biskop Sigurd om raad imod
dette, og biskopen svarede, at han vilde prove, om Gud vilde
hjælpe til at seire over denne djævlekraft. Biskop Sigurd iførte
sig alt sit messeskrud, gik frem i stavnen paa kongeskibet, lod
tænde kjerter og bar frem røgelse, satte et kristusbillede op i
stavnen, læste evangeliet og mange bønner og stænkede vievand
over hele skibet. Saa lod han dem tage tjeldene af og ro ind
paa fjorden. Kongen lod alle de andre skibe ro efter. Da
roningen begyndte paa Tranen, gik den ind i fjorden, og de, som
roede, mærkede ingen modvind, og paa rummet efter i
kjølvan-det var der stille, men sjørokket stod tæt paa begge sider, saa
man ikke saa fjeldene paa fjordsiderne. Det ene skib efter det
andet roede der i stille veir; de reiste hele dagen og natten efter
og kom lidt for dag til Godøerne.
Den hele legende er vistnok bygget paa den vanskelighed,
som det til sine tider volder at passere strømmene i Saltenfjord.
Fra indløbet til Saltenfjorden og til Godo er det neppe to mil,
saa de i stille veir ei behøvede at ro dag og nat.
Olav Trygvessøns saga og Snorre nævner først Godo som
det sted, hvor Rand boede, siden kalder de det Godøerne. Snorre
skriver: ••’.De øer, som Raud boede paa, heder Gylling og
Hæ-ring, men tilsammen heder de Godøerne, og Godøstrømmen er
nordenfor mellem dem og fastlandet.» Dette er vistnok en
oplysning, som Snorre selv har indhentet under sit oi)hold i Norge
og sat ind i beretningen.
Gaarden Godø ligger paa den indre side af den nuværende
Knapluvdø, og den strøm, der adskiller Knaplundøen fra det
nordre fastland, kaldes endnu Godøstrømmen. Knaplundø er
efter dette den ene af øerne, og gaarden Godø er tænkt som
Rauds bolig. Den anden ø maa være den større, vestenfor
Knaplundø liggende Strømø. Der er en gaard ved navn Gillesvaay
ved Elvfjorden lige ved sydsiden af Strømmen, og navnet
Gilles-vaag staar vistnok i forbindelse med ønavnet Gilling; derfor er
Gilling vistnok Strømø og Hæring Knaplundøen.
Da de kom foran Rauds gaard, laa hans store drage ved
land. Kong Olav gik straks med sine mænd op til gaarden og
til det loftrum, hvor Raud sov; hans mænd brød det op og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
