- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
830

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

830

NORDLANDS AMT.

sommeren paa Haalogaland og reiste rundt i alle thinglag og
kristnede folket. Thore Hund i Bjarkø, som var den mægtigste
mand der nord, blev da kong Olavs lendermand. Om Thore
Hund holdt gilde eller veitsle for Olav digre, siges ikke, men
det er vel sandsynligt, siden han blev hans lendermand. Mange
mægtige bønders sønner reiste da med kong Olav; det er vel
rimeligt, at kongen har taget dem med delvis som et slags
gidsler.

Thore Hund boede som nævnt paa Bjarkø i det
nuværende Tromsø amt, og hans broder Sigurds søn Asbjørn, senere
kaldet Selsbane, boede paa Trondenes. Disse mænds bedrifter
og høvdingernes levevis paa Trondenes er omtalt i
beskrivelsen af Tromsø amt (bind I, pag. 569 ff.). Her skal kun
bringes i erindring, at Sigurd pleiede aarlig at holde tre blot,
men da han antog kristendommen, holdt han tre gjæstebud og
fortsatte med disse gjæstebxid indtil sin død; sønnen Asbjørn
var 18 aar, da faderen døde, og holdt ved med sin faders skik.
Da det blev daarlige aar og kornet slog feil, maatte Asbjørn
kjøbe korn for at holde sine gilder om vinteren 1021—22. Men
tilslut kunde ingen faa kjøbt saakorn, og det saa ud til et
daarligt kornaar i 1022, og samtidig forbød Olav den hellige
udførsel af korn, malt og mel søndenfra til de nordlige landsdele.
Asbjørn reiste da med et lastskib og kjøbte korn af Erling
Skjalgssøns trælle, men aarmanden Thore Sel tog kornet fra ham
ved Agvaldsnes.

Asbjørn drog det følgende aar til Agvaldsnes, gik ind i
huset, hvor kongen var, og hug til Thore Sel, saa hovedet faldt
paa bordet foran kongen og kroppen for hans fødder.

Asbjørn blev sat fast, men blev befriet ved Erling Skjalgssøns
og hans søn Skjalgs energiske optræden. Der kom istand et
forlig, hvorefter Asbjørn skulde være kongens aarmand i den
dræbtes sted, men dette forlig blev ikke holdt; væsentlig efter Thore
Hunds raad blev Asbjørn hjemme.

Da kongen hørte, at Asbjørn paa denne maade havde brudt
forliget, ansaa han sig ikke forpligtet til at skaane Asbjørn, men
berettiget til at tage hans liv.

Vaaren 1024 gav kong Olav Aasmund Grankelssøn den halve
syssel paa Haalogaland, medens Haarek i Tjotta før havde havt
den hele, dels til indtægt dels til len. Aarsagen til denne for
Haarek saarende deling angives ikke; muligt er der forefaldt
noget mellem kongen og Haarek, eller maaske har Olav ikke
havt ret tiltro til ham. Det laa i kongens polilik at svække
det mægtige aristokrati ved at formindske og udstykke syslerne
og indsætte sysselmænd, som han kunde lide paa, ved siden af
høvdingerne. De fornemme slægter i Norge var nøie forbundne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free