Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
841
dølerne og 7 20 mand af sine egne folk. Thore standsede ikke,
før han om natten kom til Sula eller fjeldstuen Sul øverst i
Værdalen. Der hørte de, at Dag Ringssøn og mange andre af Olavs
folk var faret op paa fjeldet. Thore vilde da ikke reke efter dem
over fjeldene; han vendte tilbage til dalen, og de fik kun dræbt
faa. Thore og hans mænd drog dagen efter ud til sine skibe.
Det var torsdag den 30te juli, at Thore kom fra Værdalen
ned til Stiklestad med mange folk; der var ogsaa mange bonder.
De holdt fremdeles paa med at rydde kamppladsen; de førte bort
frænders og venners lig og hjalp de saarede. Thore Hund gik
hen der, hvor kongen var falden, men fandt ikke liget. Han
spurgte Thorgils Bonde, om han • vidste, hvor kongens lig var.
Thorgils svarede, at han ikke var med i slaget, men der gik
mange sagn; der sagdes, at kong Olav var seet om natten oppe
ved Stav, og en skare med ham, men hvis han var falden, havde
vel Thores folk gjemt liget i holt eller roser. Skjønt Thore mente
at vide, at kongen var falden, troede mange paa dette rygte og
satte ud, at kongen nok var kommen bort fra slaget. Thore gik
ombord i sine skibe og seilede ud efter fjorden.
Thore Hund reiste til Jerusalem, og det siges, at han ikke
kom tilbage. Thore Hund havde en søn, Sigurd, der var fader
til Rannveig; hun blev gift med Joan, søn af Arne Arnessøn, og
deres børn var Vidkunn i Bjarkø, Sigurd Hund, Erling og Jardtrud.
Fra Olav den helliges fald til Sigurd Jorsalfar. Iblandt
de haarde skatter, som paalagdes af Svein Alfivasøn, var ogsaa
den, at enhver, som roede paa fiske, enten det var fra hans eget
land eller fra kongens, skulde betale i landvarde eller landslod 5 fiske.
Flere af Sveins paalæg blev ophævede af Magnus den gode,
men en hel del blev staaende i Trondhjem lige til Magnus
Barfods sønners tid, da de ophævedes i 1106. Paa Haalogaland blev
landvarden ikke ophævet for dem, der deltog i Lofotfiske eller,
som det kaldes, i Vaagan. (Frostathingsloven XVI, 2.)
Haarek fra Tjotta var hjemme paa sine gaarde, til Magnus
Olavssøn var bleven konge. Da reiste han til Trondhjem til
kongen. Da var Aasmund Grankelssøn der hos kongen. Da
Haarek gik op fra skibet i Nidaros, stod Aasmund i en svalgang
om en loftstue hos kongen, og de saa Haarek og kjendte ham.
Da sagde Aasmund til kongen, at han vilde gjøre gjengjæld paa
Haarek for faderens drab. Han havde i haanden en liden 0£
tynd bredøks. Kongen sagde, at han skulde heller tage hans
øks, som var bredhamret og tyk; kongen mente, der var haarde
ben i Haarek. Aasmund tog øksen og gik, og nede i tvergaden
kom Haarek og hans folk mod ham. Aasmund hug Haarek i
hovedet, saa øksen gik ned i hjernen, og det var Haareks ende-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
