Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
852
NOIIDLANDS AMT.
hvorvidt kong Magnus kunde give nogen forlening paa længere tid end
sin egen livstid. De lovkyndige mænd sagde, at kongen kunde
give veitsler for altid frem i ætten, men slige bestemmelser
maatte lyses paa alle tre lagthing i Norge, Frostathing,
Gula-thing, Eidsivathing. At Sigurd Ranessøn havde thinglyst sin
forlening længer end for kong Mugnus’s dage, fandtes der
ikke vidner paa. Kong Sigurd vilde ikke have den lov
gjældende, at en konge skulde kunne give forleninger for længere
tid end sin egen livstid. Kong Øistein svarede, at han vilde,
at en konge, som hidtil, skulde have ret til at give forleninger
for stedse. Efter anseede mænds raad lod man kaste lod om,
hvilken konges vilje skulde gjælde. Øistein spurgte sin broder
kong Olav, hvem han vilde holde med. Olav svarede, at han vilde
kalde det sin vilje om lov og landsstyrelse, som kong Øistein
vil have frem. Kong Øistein raadede til at lade den tredje lod
tilskjære, thi kong Olav var ogsaa kongMagnus’s søn. Sigurd mente,
at kong Øistein prøvede alle udveie, naar han vilde have to lodder,
medens han kun havde en, dog vilde han ikke forholde kong
Olav den hæder, der tilkommer ham. Sigurds lod kom op, saa
at han skulde raade. Han gjentog, hvad han før havde erklæret
for sin vilje. Det blev da undersøgt, om Sigurd Ranessøn havde
besiddet godset tiden de rette eieres tilladelse. Mange mænd
ytrede sig, men ingen vilde give nogen erklæring uden Bergthor
Bokk, søn af Svein Bryggefod, som erklærede Sigurd for skyldig.
Sigurd bad de lovkyndige mænd og dommere at afsige dom over
Sigurd Ranessøn; sagen var nu klar nok, mente han. Kong
Øistein fandt det ubilligt at domfælde Sigurd for denne sag.
Han mente hermed, og med rette, at den nye lovbestemmelse, som
kong Sigurd flk indført, ikke burde have tilbagevirkende kraft.
Jon Mornev svarede, at det var farligt at give kjendelse i denne
sag; dog maatte det gjøres, hvis de var pligtige dertil. Øistein
lod nu føre de vidner, som var opnævnt første gang paa bymødet,
da sagen blev afvist, derefter vidner paa, at sagen blev
afvist paa Kjefsø thing, og endelig vidnerne om den sidste
afvisning paa Trondenes thing. Derpaa sagde han, at naar nogen
viser sig saa ukyndig i loven, at hans søgsmaal bliver afvist paa
tre retterthing, og vidner nævnes herpaa, skal dette søgsmaal
efter loven aldrig mere nyde fremme, og dommerne var ikke
længere pligtige at dømme. Jon Mørnev svarede, at hvad kong
Øistein sagde, havde sin hjemmel i loven. Da sagde kong Sigurd
opbragt: «Det kan nok være, at kong Øistein har faaet dette
søgsmaal spildt ved sine lovkroker, men en dom er endnu
tilbage, hvilken det tør hænde jeg forstaar mig paa ligesaa godt
som han.» Med disse ord forlod han thinget.
Kong Øistein satte sig til at drikke og var meget lystig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
