- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
859

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

859

sagedes som forhen af finnefærden eller forleningen med
finneskatten og kronens eneret til handel med finnerne. Syslen var
en af de mest indbringende og udnævnelsen en udmærkelse. Det
antages, at det var jarlens hensigt at faa disse to ivrige og
for-maaende tilhængere af kongen saa langt fjernede fra ham som
muligt og derhos at sætte splid mellem dem indbyrdes, hvortil
fællesskabet i embede og indtægter kunde give rig anledning.
Det endte med, at Vegard blev dræbt af Andres Skjaldarband,
hvilket formodentlig skede i Harstadhavn.

I 1224 foretog Skule jarl ledsaget af Sigurd Ribbung en reise
til Haalogaland, maaske for at lade sig hylde i denne fjerne del
af riget, der horte til hans part, men hvor han neppe for havde
været. Jarlen kom til kjøbstevnen i Vaagan og lagde ind i
Kirkevaag. Etpar af hans hirdmænd med endel andre gik
allerede natten efter hans ankomst iland og dræbte hirdmanden Arne
Herj ar dal, en søstersøn af den mægtige Paal Vaagaskalm, fordi
han tidligere havde dræbt en af deres kamerater uden skjellig grund.
Om morgenen, da jarlen vaagnede, var alle mand paa skibet foran
masten borte, endog sysselmanden Ivar Utvik, der ledsagede ham paa
reisen. Paa jarlens spørgsmaal om, hvor de var, fik han til svar,
at de var til stevne i Vaagan, og de fleste af dem var bevæbnede.
Han ilede straks iland, kun iført linklæder. Da han kom til
stevnepladsen, var drabet allerede begaaet, hvorover jarlen blev
ilde til mode. Samme morgen blev holdt thing, hvor Ivar Utvik
førte ordet i hirdmændenes navn og tilbød forlig og bod, men
Paal Vaagaskalm, der var kommen om natten, var forbitret over
søstersønnens drab og vilde intet forlig modtage; han mente, at
Ivar Utvik kunde have passet sin seilads, da han seilede fra
Bjarmeland, det var bedre end at stille sig i spidsen for dem,
der dræbte kongens og jarlens hird og sine egne kamerater.
Dermed endte thinget; det uforligte drab drog et andet efter sig, og
det bidrog maaske ogsaa til at gjøre forholdet mellem Paal
Vaagaskalm og jarlen kjøligere end for, da jarlen fremdeles beholdt Ivar
Utvik i sin tjeneste istedetfor at afskedige ham.

I 1239, da hertug Skule havde taget kongenavn, sendtes
tre høvdinger, Algaute, Paal Fot og Sigurd Parten, til Haalogaland.

Algaute drog tillands over Eldueidet (Namdalseidet), Paal og
Sigurd langs kysten i skibe og dræbte for fode alle dem, som
de antog for ivrige tilhængere af kongen, og røvede deres gods.
Først dræbte de bonden Jon svarte paa Bjørø i Flatanger og
en anden mand af samme navn; derfra drog de til Torgar,
mishandlede bonden Ingjald, plyndrede hans gods og borttog hans
skude; en anden skude rovede de paa Brønnø; paa Telgarheim
(Tilrem) i Brønnø, hvor en vis Jon Silke boede, tog de alt, hvad
de fandt. Han var selv tilfældigvis ude paa Vega, hvorhen hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free