Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
868
NOIIDLANDS AMT.
sommerhuset og deu omtalte bugt uuder en bråt pall.
Manden paa gaarden Stamnes har sine sauer gaaende paa Sandøen
om sommeren, og han fandt for nogle aar siden en spænde paa
Sandø, da han grov for at bygge et nøst; denne spænde kom i
to helgelænderes besiddelse, og disse bragte den til Bodø til
en guldsmed, der oplyste dem om, at spænden var af guld. Den
blev solgt paa Bodø, men til hvem er ikke oplyst (kaptein
C. Bruun).
Hvad Qverini beretter om landenes historie eller geografi er
rigtigt. Qverini fik i Cadix juli 1431 høre om krigen mellem
Genua og Venezia, thi denne krig brød ud om vaaren under
hans fravær. Stedsnavnene i Norge svarer til de hjemlige navne:
Rustene er Røst, Santi er Sandø; Nidrosia, Vadstena, Stekeborg
og Lødøse er jo kjendte. Ved navn nævnes Ziian Franco i
Stekeborg, og han kjendes fra svenske kilder og kaldes hr. Johan Francke
i Stakeborg eller Johan Valen (d. e. italieneren); det var en af
de udenlandske fogder, som Erik af Pommern anbragte i Sverige,
og som blev fordrevne ved Engelbrekts reisning i aaret 1434,
— altsaa to aar efter Qveriuis besøg. Den erkebiskop, som
italienerne traf i en af dagene mellem 14de og 28de mai i
Nordland, var Aslak Bolt; han foretog netop om vaaren 1432 sin
første visitatsreise i Nordland. 6te mai var han i Nidaros, 28de
mai var han i Brønnø, samme dag som italienerne kom til
Trondhjem. Erkebiskopen har seilet nordover fra Trondhjem til
Nordland i de samme dage, som italienerne passerede samme vei
sydover, og de har mødt hinanden et sted i leden.
Erkebiskopen var 10de juni paa Rødø, 15de juni paa Bodø, 19de
juni paa Steig samt 6te juli paa Alstahaug; det er altsaa rigtigt,
at han ikke var i Trondhjem, da italienerne var der i
begyndelsen af juni.
Hvad der berettes om dagens længde og lyset om natten er
i det hele rigtigt, men ikke astronomisk nøiagtigt. Querini siger,
at solen var helt borte fra Røst i de tre vintermaaneder, men
styrmændene siger, at dagen varede tre timer mellem 20de
november og 2üde februar. Deraf regnede man i 16de
aarhundrede ud, at Rustene og Santi var ved 73° n. br., og paa
Mer-cators verdenskart fra 1569 er disse øer anbragt ude i havet i
nordvest for Finmarken og for Nordkap, hvor der ingen øer
er. Paa Røst var i virkeligheden solen under horizonten fra 6te
til 20de december, 5te januar varede dagen lVa time, men
allerede den 20de februar over 8V2 time i godt veir.
Skjønt de italienske beretninger indeholder meget om reisen
og dens gjenvordigheder før og efter ankomsten paa Rost, og
skjønt de indeholder religiøse og filosofiske betragtninger, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
