Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
878
NOIIDLANDS AMT.
tilbragte vi med haab. Men da dagen kom, var det nævnte land
ude af syne, og i læ saa vi et andet fjeldland; det var en god
del nærmere, saa at det saa ud til, at vi lettere kunde komme
iland der end paa det andet sted, som vi havde seet forst. Vi
peilede da landet ved hjælp af kompasset for ikke at miste det
den følgende nat. Med god vind agtenfra kom vi kl. 4 om
natten ind under dette land; men da vi kom nærmere,
mærkede vi, at det A7ar omgivet af mange undervandsskjær, som den
stadige brænding viste. Der er ikke noget saa farligt for
sjø-manden som paa ukjendte steder at søge land. Derfor gik vor
glæde og vort haab over til den yderste fortvivlelse. Vi græd og
overgav os til Gud og Guds moder, synderes tro hjælper. Af
medlidenhed hjalp han os i sin naade i denne store fare. Da
vor baad havde rørt ved et af blindskjærene, reiste der sig en
bølge og lettede den op og forte den fri over skjæret. Derved
undgik vi den fare. Vi nærmede os stadig den frelsende klippeø,
men der var ikke paa nogen af siderne en strand, der var
bekvem til at lande for os, da hele dens omkreds var steil.
Som ved et under førte vor leder og frelser os trætte og slitne
til den eneste lille strand, som fandtes, lig svage fugle, der naar
jorden efter endt flugt. Paa det sted satte vi baaden op med
forstavnen, og de, som var forud, sprang med en gang iland;
stedet var helt bedækket med sne, og af den tog de en mængde
for at slukke sin brændende först. Derefter rakte de os, som
ATar blevne ombord i den svage baad for at hindre den i at slaa
sig istykker, sne i et spand og i en kjedel. Jeg forsikrer, at jeg
spiste saa meget sne, at jeg ikke vilde kunnet bære den paa
skuldrene; jeg syntes, at hele min frelse og velfærd beroede paa
at faa nok. Men helt modsat gik det med fem af det
ulykkelige mandskab, thi den nat, medens de endnu holdt paa at spise
meget sne, udaandede de sit liv. Vi antog, at det salte vand,
som de først havde drukket, var den første aarsag til deres død.
Vi blev ombord den lange nat for at hindre, at baaden blev
slaaet istykker. Vi havde hverken taug eller noget andet at
for-toie den med. Vi ventede paa, at den korte dag skulde komme,
og da gik vi 16, der var igjen af 47 mand, iland; vi fandt ikke
andet end sne; vi lagde os til hvile, idet vi takkede vor Herre
Gud, som havde ført os til et opholdssted paa land og frelst os
fra at drukne i havet. Hungrige undersøgte vi, hvad der var
igjen af vor proviant, men vi fandt ikke andet end nogle smuler
skibskjæks blandet med rottelort paa bunden af en sæk,
desuden en skinke og et lidet stykke ost. Disse rester varmede vi
over en liden ild, som vi gjorde op af bundtiljerne i baaden,
og kviknede lidt til efter vor hunger.
Da vi sikkert havde erfaret, at det var en øde holme, be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
