Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
880
NOIIDLANDS AMT.
Tre af folkene var saa medtagne og nær døden, at de ikke kunde
gaa. Vi 10 lagede da bører af ved fra vor baad, og jeg gik
afsted med et krusifiks og et lidet helgenbillede, som jeg aldrig
skilte mig med. Vi drog afsted til det omtalte hus, og i den dybe
sne var det tungt for mig, der var svagere end de andre, at
komme did, skjønt det ikke var mere end IV2 miglie fra det
første sted. Da vi var komne didind, syntes vi det var en stor
hjælp, da huset beskyttede os mod vind og sne. Da vi havde
gjort rent saa godt vi kunde, lagde vi os til der og talte os
imellem om, at der maatte være et beboet sted i nærheden, men
at de vistnok kun om sommeren kom did for at se til sine dyr,
thi gjødselens udseende viste, at der havde været dyr der for
længe siden; det var forstandigt og nødvendigt at gaa og speide,
men ikke nogen af os kunde komme op paa det nærmeste fjeld,
da vi var saa kraftesløse. Da vi stadig blev plagede af hunger,
gik vi langs stranden under en klippe for at søge vor sædvanlige
mad, skjæl og muslinger.
Vi flyttede til hint hus en torsdag, og saa kom lørdagen,
som var en velsignet dag for os. Da alle, undtagen jeg, var
gaaet af sted for at soge efter skjæl, fandt en af os en uhyre
stor fisk, som laa paa stranden og som kunde veie omtrent 200
pund ; den saa ud til at være dod ganske nylig. Hvorledes den
var blevet kastet op der, det ved vi ikke, men vi maa vel tro,
at den naadige Gud har raadet det saa. Den, som fandt den,
raabte paa sine kamerater og fortalte dem om det lykkelige fund.
Da de havde delt fisken i flere stykker, bar de den til
huset, hvor jeg havde gjort op en smule ild, og man kan tænke,
hvor glade vi var. Straks gav vi os til at koge endel af fisken,
og det lagde vi i en kjedel, som vi havde, og endel af fisken
stegtes paa de faa gløder. Da nogle andre af vore folk kom til
og med forbauselse mærkede en saa uvant lugt, kunde vi, rasende
sultne som vi var, ikke vente til alt var kogt, men begyndte at
spise, og i fire dage aad vi os mætte uden at holde maade. Men
da vi saa, at fisken begyndte at minke, besluttede vi at dele
den i lige dele for fremtiden. Men der er noget, som nu maa
omtales.
Da tre af vore folk, som fra først af var blevne tilbage,
saa, at vi var dragne bort, kom en af dem for at »øge os og traf
os, efterat vi havde fundet fisken. Da vi saa ham komme ind,
var en af folkene saa ond, at han gav det raad, at vi ikke skulde
lade ham, som kom, faa smage fisken; han vilde ogsaa med
magt drive ham bort. Men med rimelige ord raadede jeg
anderledes og bevægede alle til at give ham del i fisken. Han blev
da den nat hos os. Derpaa gik han den følgende dag hen til de
to, som havde været sammen med ham, og indbød dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
