- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
882

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

882

NOIIDLANDS AMT.

desto hurtigere, var hverken jeg eller de andre enig deri for ikke
at sætte op mod os dem, af hvem vi ventede velvilje og hjælp.
Da gik to af os ombord i baaden, og med gebærder søgte vi at
gjøre forstaaeligt for dem, hvad vi trængte; ingen af parterne
forstod et ord af, hvad den anden sagde. De drog afsted en
fredag, og vi blev tilbage med godt haab; vi ventede, at de
skulde komme den følgende dag og hente os. Men de kom
hverken den første eller den anden dag. Natten mellem lørdag og
søndag tilbragte vi derfor i stor ængstelse og med pinlig frvgt
for, at baaden, som var liden og stærkt lastet, var gaaet under
paa veien. Men grunden til opsættelsen kom senere for dagen.
Indbyggerne paa øen, som var paa fiske, kunde ikke vide noget
om ulykken og vor nød. Søndagen kom med gudstjeneste, og
deres præst, som var tysker, havde talt med en af vore to folk,
som var en flamlænder; da messen var forbi, forklarede præsten
for alle, hvad der var hændt os, fortalte om vor tilstand, og
hvorfra vi var. Han viste frem vore kamerater og bragte alle
til at græde af medlidenhed. Han priste den lykkelig, som først
kunde drage afsted med sin baad med mad til os. Saaledes kom
der den søndag, en dag, som for os var en velsignet dag, ialt
seks baade med en masse mad til os. Det lader sig ikke
beskrive, hvor stor vor glæde var, da vi saa dem komme os imøde
med saa stor hjertelighed og velvilje.

Med dem fidgte ogsaa deres præst, som var af
dominikanerordenen, og paa latin spurgte han, hvem var den fornemste af
os. Jeg svarede da, at det var mig. Han gav mig saa rugbrod
at spise, og det forekom mig at være manna, og han gav mig
øl at drikke. Han tog mig i haanden og sagde, at jeg skulde tage
med mig to af mine folk, og jeg valgte Francesco Querini fra Kandia
og Christoforo Fioravante, en venetianer. Vi fulgte præsten
ombord i den baad, som den fornemste mand paa oen eiede, og
roede afsted i den. Vi blev ført til denne mands bolig; han var
ogsaa fisker; en af hans sonner støttede mig, da jeg var saa svag,
at jeg ikke kunde gaa alene.

Da vi kom ind i huset, kom fiskerens kone hen imod os
med sin tjenestepige. Paa den maade, som nogle græske slavinder
bruger, naar de møder sine herskerinder, kastede jeg mig til
jorden og vilde kysse hendes fødder, men hun vilde ikke det.
Medlidende førte hun mig til ilden og gav mig en skaal god
melk, og lidt efter lidt kom jeg ilag igjen, og jeg blev bedre
behandlet end de andre. Jeg skammede mig sandelig ikke over,
at jeg i de 3V« maaned, vi var der, hjalp dem med arbeide,
naar de trængte det, som at vugge hendes lille datter og feie
huset. Her paa jorden er det nødvendigt at være ydmyg af
hjertet og i handling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free