Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
895
skriveren, hr. Nicolo de Michiele, og han skal nedtegne, hvad
enhver vil, enten han vil gaa i skibsbaaden eller i den lille baad.»
Men dette forte ikke til noget; thi i den lille baad, som
kunde tage 21 mand, var der indskrevet 45, som vilde gaa i
den. Dette lod sig ikke gjøre. Derfor blev det efter ny
overlægning bestemt, at der skulde kastes lod, og de, hvem loddet
traf, skulde gjøre sig klar til at gaa ombord i den lille baad, som
senere var saa uheldig. Loddet traf da paa 21 personer, som
saaledes gik sin skjæbne imøde. Resten, som var 45 mand,
deri indbefattet føreren, skulde efter bestemmelsen gaa i den
store baad.
Da sjø og vind havde lagt sig lidt den 17de december,
mente vi alle, at det var paa tide at forlade det ulykkelige
skib. Vi var belemrede med det ubmgelige ror, som tog saa
stor plads paa dækket, saa at vi ikke kunde faa rum til at
sætte begge baadene paa vandet. Det blev derfor nødvendigt at
dele det store ror i tre unyttige dele og derpaa begrave dem i
havet, ligesom de andre afrevne dele af dette ynkelige skib.
Den 18de december lagde sjø og vind sig næsten ganske.
Derfor maatte nu udføres det arbeide, som var nødvendigt. Med egen
kraft skulde skibsbaaden og den lille baad løftes, men vi kunde
ikke gjøre brug af nogen mast, da den var kappet, og den vilde
været til største hjælp ved dette og andet arbeide. Noden viste
os da en anden vei. Vi tog en spire, som før havde været til
nytte ved indretningen af nød roret, og denne reiste vi op med
taug mod skibssiden. Øverst paa den fæstede vi to taljer, hvori
vi trak tauge. Disse bandt vi i bagstavnen af den skibsbaad, som
var gjort klar. Paa den anden kant brugte vi en kapsun paa
baugsprydet. Denne reiste vi op ved gangspillet og anbragte
tauge og taljer paa lignende maade. Tangene bandt vi til
forstavnen paa skibsbaaden, paa hvilken Arar fæstet nagler. Vi
løftede da forstavnen saa meget, som det behøvedes, men
bagstavnen kunde vi ikke faa høit nok op. Vi blev da tvungne til
at rive ud skanseklædningen omtrent 2 alen i høiden, hvad vi
ugjerne gjorde. Gjennem denne aabning fik vi da kastet ud paa
det salte hav de to smaa baade i god behold.
Samme dag omkring kl. 10 aften forstod vi aabenbart, at
det var nødvendigt af to onder at tage det mindste saa snart
som muligt. Vi maatte fra asken i ilden. Dybt rørte
saa vi, at vi nu straks maatte skilles for at gaa en tvilsom
skjæbne imøde. Vi omfavnede hverandre hulkende og grædende,
og med skjælvende mæle og under kys tog vi farvel og bad Gud
om frelse, og saa skiltes vi.
De 21, som loddet traf, gik ombord i den ulykkelige lille
baad. Der tilfaldt dem som andel efter det knappe forraad, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
