Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
914
NOIIDLANDS AMT.
Gyldenløve og erkebiskop Hans Svane, domte biskop Bredal til
at betale præsteenken i Bronno en erstatning paa 50 rdlr.
For Nordland blev statsf or andringen af 1660 i visse
henseender en forandring til det bedre. Ved suverænitetens
indforelse afskaffedes den ordning, hvorefter statsindtægterne af de
6 nordlandske len (Helgeland, Salten, Lofoten, Vesteraalen, Senjen
og Tromsø) kom til lensherrerne, væsentlig danske adelsmænd, som
havde faaet dem at bestyre, ofte uden at have seet sit len.
Udnævnelsen af amtmænd for lensherrer var et stort fremskridt.
Preben von Ahneii og lians tog til Nasafjeld. Preben
von Almen, født i Pommern i 1606, var Nordlands sidste
lensherre og dets første amtmand; han blev 30te mai 164(3 forlenet
med Nordlandene, det vil sige med Helgeland, Salten, Senjen,
Lofoten, Vesteraalen, Aiidøen og Tromsø len, mod en afgift af
3050 rigsdaler. Han var lensherre fra 1646 til 1663, da
lensherrerne afløstes af amtmænd, og han vedblev at være amtmand
i Nordland, til lian i 1669 blev forflyttet til Bratsberg amt, hvor
han døde i 1675. Fra 1629 omtales han ofte i Norge.
Preben von Ahneti, som med andre af denne tyske
adelsslægt kom til Norge i Kristian den fjerdes tid, var fra 1640
officer i armeen. Han deltog i krigen mod Sverige i 1643— 1645,
og han var med i de heldige indfald i Jæmtland i 1658.
Familien Ahnens vaaben er efter «Leksikon over adelige
familier» et graat asenhoved med hals i rødt felt og ligesaa paa
hjelmen.
Allerede før von Ahnen kom til Nordland, havde han
erhvervet sig adskilligt jordegods i Norge. Han eiede gaarden
Fosnes i Stokke ved Tønsberg og kalder sig selv «til Fosnes >,
men han findes ogsaa benævnt «til Nederhof og Beutel» efter
pommerske godser.
Til hans jordeiendomme hørte: Dønnes paa Helgeland,
Koppang og Stedje i Sogn, Ulefoss ved Skien, Eid i Sandsvær,
Skil-bred og Fosnes i Stokke ved Tønsberg. Disse eiendomme var
adelige sædegaarde med skattefrihed og andre rettigheder, og til
de fleste horte andre bondegaarde. Desuden eiede han hele
Fossum og halvdelen af Holden jernværk.
Preben von Ahnen var ivrig for lenets opkomst; han flk istand
et selskab til tilgodegjørelse af torskerogn og et selskab til at
drive hvalfangst, ligesom han vilde ophjælpe jordbruget i Nordland.
I et brev, som han skrev fra Trondhjem 19de juni 1654
til kansleren Christian Sehested, heder det, at den meste
korn-tiende faldt i Helgeland, at korndyrkningen før vel var forsømt,
men kunde dog ved anordning og hjælp forbedres. Mindre skikket
for sæd var Lofoten og Vesteraalen, og i Tromsø fogderi kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
