Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
916
NOIIDLANDS AMT.
komme til og fra Sverige, mange elve og myrer, saa man ikke
godt kunde komme over uden 0111 vinteren og sommeren, naar
elvene var mindst. Endelig var fjeldet temmelig langt over; det
var omtrent tre dages reise, førend man kom til grændsen, og
der var ingen huse og lidet græs til hestene, undtagen ved det
svenske sølvverk, hvor der var 2 eller 3 hytter til bergfolkene.
Fra disse hytter eller fra grændsen var endda to dages reise
mest over fjeld, hvor ingen gaarde var, til Nyestaen, hvor
smeltehytterne stod, og hvor der anlagdes en liden kjøbstad.
Deromkring var nogle smaa gaarde og bumænd, men mest
finner, som holdt rensdyr, hvilke brugtes ved værket til at føre
sætte ved og proviant til værket og til at føre ertsen tilbage.
Landet der omkring var fattigt, saa at bergmesteren lod
undertiden kjøbe slagt og fisk, baade tør og saltet, i Nordlandene,
hvilket ogsaa de svenske finner undertiden gjorde, idet de solgte
rensdyr, renhuder, fjærdynevar og noget ringe «pelteri» igjen
paa markederne, som de var vant til at holde to gange aarlig,
ved St. Hans og Michaelis; men sidste host havde de slet intet
marked holdt.
Efter de beretninger, von Ahnen havde, var der lidet at
gjøre i Sverige, undtagen at ruinere bergværket og den nye by,
og saa gaa tilbage; thi at gaa for langt ind i landet ansaa han
hverken for raadeligt eller gavnligt.
Hans forslag var, at nogle vaaben, krudt og bly og nogle
officerer skidde sendes til bevogtning af grændserne og
overgangene, for at holde dem i Sverige i uro, som om et indfald var
ivente, ellers skiilde bruges de folk, som udskreves i Nordland.
Denne betænkning skrev von Ahnen i Kjøbenhavn 18de april
1657. Nogen ytring om, at sølvværket paa Nasafjeld laa i Norge,
er der ikke i denne betænkning.
Hans forslag antoges. Officerer, vaaben, ammunition og
andre fornødenheder skulde han søge at skaffe sig fra
Trondhjem. Han skulde hverve officerer for et kompani, kjøbe de
fornødne vaaben, snaphaner, krudt, lod, bandolæder og sidegevær,
samt søge at faa hos Peder Vibe eller Jørgen Bjelke, hvad han
behøvede til skytbaadene af kanoner, falkonetter og halve piker,
«saavelsom 8 eller 10 gode soldater af det trondhjemske folk,
som kunde tjene til konstabler».
Preben von Ahnen vendte tilbage til sit len, da krigen var
udbrudt i 1657.
Efter Hannibal Sehesteds forslag var der oprettet . nogle
kompanier i Nordland, og Mandertqi Schønnebøll, der var født
nordlænding og havde gjort krigstjeneste i Nederlandene og
Danmark, var i 1644 bleven major for disse kompanier.
I 1655 var det imidlertid meddelt Preben von Ahnen, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
