Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
927
bestyrede disse kald. Desuden havde han at skibe fisk og tran
til Bergen, og hvis reisen gik godt frem og tilbage, da var han
vel hjulpen og kunde leve som en herre.
Han havde lange kirkereiser i aaben baad over farlige
fjordstykker; dog blev, heder det, af den grund neppe nogen
gudstjeneste forsømt af ham. Han var en uforsagt mand og sikker
i sin tro:
Hvad vil en Guds Tjener bekymre sig ved,
At ham er udvalgt en Begravelses-Sted.
Som Mennesken ikke kan tinde ?
Om han ikke bæres af Venner herud,
Han kan dog med Mose begraves af Gud
Og lukkes saa rolig derinde.
Vi bør ei med .lona forandre vor Kaas,
Men reise saa længe, til Gud sætter Laas
For all’ vore Veier og Vandring.
Petter Dass havde talrige slægtninge og venner rundt om
paa Helgeland; præsten i nabosognet Brønnø var den lærde
magister Peter Bredal, og med ham førte han en livlig
brevveksling paa latin. Hans svoger Steen Wirtmand, der ogsaa
optraadte som digter, boede en tid hos ham som huslærer. I
Bergen gjorde han bekjendtskab med datidens feirede digterinde
Dorothea Engelbretsdatter, og der udveksledes poetiske udgydelser
dem imellem.
Dass drev, som mange nordlandspræster paa den tid,
jægtebrug og skal ogsaa derved have tjent godt. Paa sine jægter
reiste han ogsaa til Bergen til stevnen, og han solgte her sin
fisk. At han selv stod paa bryggen og solgte som en anden
fiskehandler, er vel kun et sagn.
I det rige kald blev Petter Dass en formuende mand, skjønt
han og havde uheld, som da han i 1692 mistede sin jægt med
gods, ved hvilken leilighed lian opgiver tabet til 1400 til 1500
rigsdaler. Det var den gang ikke mindre end 16
nordlauds-jægter, som i august maaned paa hjemveien gik tilgrunde med
fuld ladning paa Stadhavet.
Min Jægt var i Selskab og stødte derhos,
Der foor baade Midler og timelig Gods:
O ! Gud dig ske tusindfold Ære !
Du togst det igjen, det du selver mig gav,
Se! nøgen fra Moder og nogen i Grav,
Mit Symbolum stedse skal være.
Det er paa dette sted i «Nordlands Trompet», han udtaler
sig for anlæg af en kjøbstad i Nordland, skjønt han har lidet
haab om, at saa skal ske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
