Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
934
NOIIDLANDS AMT.
Kristian V’s og Fredrik IV’s krige synes ikke at have havt
nogen umiddelbar indflydelse paa Nordlands indbyggere, undtagen
forsaavidt disse krige forøgede skatterne.
I det attende aarhundrede begyndte man at tage sig af
forsømte finner. Allerede biskop Erik Bredal havde som berort i
midten af det 17de aarhundrede arbeidet paa finnernes
undervisning; men hans bestræbelser bar ikke synderlig frugt. Den
10de december 1714 var af Fredrik IV i Kjøbenhavn oprettet
et missionskollegium for kongens hedenske undersaatter i
Ostindien, og det nordlandske og finmarkske missionsvæsen blev
den 19de april 1715 henlagt under dette kollegium.
Sognepræsten til Vedø, siden lektor i theologi ved Trondhjems skole,
Thomas v. Westen, tog sig som missionskollegiets vikar med iver
af finnernes omvendelse. Von Westen (fodt 1682 i Trondhjem,
død sammesteds 1727) er omtalt i beskrivelsen af Finmarkens
amt (bind II, pag. 335—39).
De vidtløftige strækninger, paa hvilke finnerne holdt til, fra
Sondre Trondhjems amts nordlige del og indtil Finmarkens yderste
grændse, blev inddelt i 13 missionsdistrikter, hvoraf 6te, 7de,
8de, 9de, 10de og Ilte distrikt vedkom det nuværende
Nordlands amt, samt 12te og 13de distrikt eller Namdalen og Indherred
det trondhjemske. Hvert distrikt havde sin missionær og skoler
samt forsamlingshuse, 4 kirker eller kapeller byggedes i Vefsen,
i Ranen, i Beieren og i Tysfjorden. Til bestridelse af udgifterne
henlagdes en aarlig afgift af samtlige landets kirker og
OA’er-skuddet af de staten tilhorende nordlandske og finmarkske kirker,
saa missionsvæsenet fik et anseeligt fond, der forst benævntes
den nordlandske og finmarkske missionskasse, senere det
nordlandske kirke- og skolefond.
Det nordlandske kirke- og skolefond eiede i sin tid mange kirker
i Nordland (kfr. reskript af 27de november 1716 og 12te januar
1720). I henhold til lov af 1ste august 1820 blev kirkerne solgt;
fondet eier nu (kfr. kirkelov af 3dje august 1897 §, 10) alene
sognekirkerne i Hatfjelddalen, Værø, Røst, Dverberg og Andenes samt
kapellet i fiskeværet Henningsvær; endvidere eiede fondet kapellet
i fiskeværet Steine. Dette var (ligesom kapellet i Henningsvær)
opført 1852 af reisværk med ind- og udvendig paneling, men
ødelagdes fuldstændig under en storm i 1905; nogen
bestemmelse om dets gjenopførelse er endnu ikke truffen.
I det 18de aarhundrede vedblev nordlændingernes handel
at være afhængig af de bergenske kjøbmænd. Egentlig
monopoliseret var ikke handelen, da Trondhjem ved sine privilegier og
forordning af 7de august 1697 var ligeberettiget. Bergens handlende
havde dog ved privilegier af 29de april 1702 £ 3 og forordning
af 12te september 1753 kap. 2 § 3 stor magt over sine skyldnere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
