Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
937
I en adresse, som 22de mai 1814 blev sendt af biskop
.1/. B. Krogh og amtmand Elster, heder det:
Omstændighederne hindrede, at der i Nordland og end mere
i Finmarkens amt kunde holdes den befalede almindelige bededag
betimelig. Ei heller kunde derfra til bestemt tid sendes
deputerede til rigsforsamlingen. Bispen og amtmanden forsikrede,
at i Nordlands amt, og utvivlsomt ogsaa i Finmarkens, var
be-folkuingen besjælet af den samme aand som i de sydligere rigets
egne. De var bestemte til at vove alt, taale alt og opofre alt
for at hævde Norges selvstændighed, afskyede ethvert
herredømme, man vilde paatvinge dem. Formuen, heder det videre,
var hensmeltet ved det tidernes tryk, der faldt dobbelt tungt
ned over denne provins, fordi misvækst, kornmangel, savn af
redskaber til at fortsætte dens hovednæringsdrift, fiskeriet,
forenede sig med flere andre aarsager til befolkningens forarmelse.
Men ingen lidelse, som maatte forestaa, vilde afskrække dem fra
at kjæmpe som ærlige borgere for fædrelandets lykke og hæder.
Bodøsagen. Omsider blev det ved kgl. resi. af 14de mai
1813 bestemt, at der skulde anlægges en kjobstad i Bodø
præstegjeld, og ved lov af 20de mai 1816 blev den nye kjøbstad
oprettet. Stedet kaldtes tidligere Hundholmen.
Den nye kjobstad blev i sin förste tid hjemsøgt af frække
engelske smuglere, og disse smuglerier førte vil vidtløftige
forhandlinger og diplomatiske forviklinger. Denne vidtløftige
sager kjendt under navn af Bodøsagen.
Bodosagens historie er som en roman, delvis som en ægte
røverroman, skriver professor dr. Yngvar Nielsen i sit skrift om
Bodøsagen. Dette skrift er i det følgende fulgt, naar undtages i
et enkelt ikke helt uvæsentligt punkt, hvor et senere fremfundet
dokument giver nye oplysninger.
Fra 1 Kl3 havde udlændinger tilladelse til at handle paa
Nordland (kgl. resi. af 14de mai 1813 og lov af 20de mai 18161
Hundholmen, der nu er en del af Bodø by, var udseet til sted
for den nye kjøbstad, som skulde have navn efter den
nærliggende amtmandsgaard, Bodø. Til anlægget af byen og til
handelens frigivelse knyttedes der store forhaabninger. Men smuglerier
i stor stil, voldshandlinger, bestikkelser, falsknerier og andet
bedrag fulgte efter, og alt dette har virket hemmende paa den
nye by, der længe kom til at fore et hensygnende liv.
En finlænder fra Wasa, Carl Johan Gerss, som var
interesseret i handelsforetagender i det nordlige Norge, kom i 1814 til
Bodø præstegjeld i den hensigt for engelske penge at drive
handel paa udlandet med nordlandske varer. Gerss kom i
virksomhed ved gaarden Hundholmen ved Bodø, hvor han ved resolu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
