Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
957
At han nu greb ind i sagen er dadlet af protokolkomiteen paa
storthinget: det vilde have været ønskeligere, at «udenrigsministeren
havde anvendt sine talenter til at gjøre den nye britiske minister
bekjendt med sagen fra den anden side og til at oplyse ham om
nødvendigheden og sømmeligheden af at oppebie udfaldet af,
hvad Hs. majestæt kongen havde befalet og den norske konge
iværksat».
Grev Engeström saa med et andet blik end den norske
regjering paa de norske embedsmænds forhold og troede, at der af
dem var begaaet feilgreb, som delvis kunde berettige de engelske
klager. Herigjennem fremkaldtes en misstemning mellem dem.
Udenrigsministeren udtalte:
«Den Everthske sag, i sin oprindelse en retssag, hvilket
Deres majestæt har erkjendt den for, og henhørende med hensyn
til de begivenheder, den omfatter, under domstolenes ressort,
kommer, formedelst sine følger, ind i politikens enemærker.»
Kongen besluttede, at regjeringen «uden ringeste forhaling ’
skulde give de to kommissærer, Hagerup og Heidenreich, «de
bestemteste ordres til, uden tidsspilde at tilendebringe deres
forretning», — ligesom befalingen om at udlevere Steads eiendele
yderligere gjentoges.
Lord Castlereagh var i begyndelsen af 1821 ikke sikker i
sin stilling, der skulde rettes et slag mod lians udenrigspolitik
og nogle faa stemmer kunde gjøre udslaget. Bodøsagen blev et
led i de beregninger, hvormed han opgjorde sine udsigter for det
parlamentariske felttog, og sagen blev presset frem til afgjørelse
af hensyn til en politik, der var den ganske uvedkommende. Den
behændige Denovan havde kastet Bodøsagen ind i en politisk
kamp.
Eitzgerald sendte 4de januar 1821 grev Engeström en note,
hvori han afviste enhver fornyet undersøgelse ved en kommission
og krævede en afgjørelse, efter hvilken den britiske regjering
ikke længere vilde bie. 9de januar svarede udenrigsministeren
foreløbig, at sagen uden ophold skulde foredrages. Den 13de
januar fremlagde i sammensat statsraad udenrigsministeren noten
af 4de januar med sit svar af den 9de og foreslog at bilægge
det hele ved en mindelig overenskomst og tilstaa enten en direkte
skadesløsholdelse i penge eller fritagelse for toldafgifter i Norge
indtil et beløb, man blev enige om. Kongen erklærede, at denne
sag angik de forenede rigers interesser, og befalede, at der skulde
tilbydes den engelske minister at udnævne en betroet mand, som
skulde underhandle med en af den norske regjering opnævnt
kommissær til afgjørelse af den bodøske sag. De to
tilstedeværende norske statsraader, Collett og Fasting, forlangte ikke, at
den norske regjerings betænkning skulde indhentes, men den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
