Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
962
NOIIDLANDS AMT.
De store bergværksanlæg vecl Sulitelma værk og i
Dunder-iandsdalen er for beskrevne.
Ved folkeafstemning 13de august 1905 blev det spørgsmaal
forelagt vælgerne, om de var enig i den stedfundne opløsning af
unionen eller ikke.
I Nordlands amts bygder svarede 20 026 ja og 6 nei, i Bodø
by 627 ja og 1 nei, i Narvik 650 ja og ingen nei.
Ialt i riget var der 368 208, som svarede ja, og 184 nei.
Ved folkeafstemningen 12te til 13de november 1905
forelagdes vælgerne det spørgsmaal, om de var enig i den
regjeringen ved stortingsbeslutning af 31te oktober 1905 givne
bemyndigelse til at optage forhandlinger med prins Carl af Danmark om
at modtage valg som Norges konge.
I Nordlands amt svarede 14 819 ja paa dette spørgsmaal,
2 831 nei eller 84 pct. ja og 16 pct. nei. I Narvik 77 ja, 524
nei eller 13 pct. ja og 87 pct. nei, i Bodø 322 ja, 244 nei eller
57 pct. ja og 43 pct. nei. Ja-stemmerne var i majoritet
undtagen i Bindalen, Vefsen, Hatfjelddalen og Mo. I hele landet
var der 259 563 ja og 69 246 nei eller 78.9 pct. ja og 21.1 pct. nei.
Lagmænd. Fra meget gammel tid havde Haalogaland en
lagmand, og Steigen var sæde for lagmanden over Nordland og
Finmarken indtil 1797, da det gamle lagdomme ophævedes.
Der er vistnok intet bevis for, at der var lagmænd før 1321,
men det er sandsynligt, at Bjarni MarÖarsOn var lagmand i
Haalogaland i 1223. Paa rigsmødet i Bergen nævnes nemlig ved
navn tre lagmænd or IJröndalagum. Den ene af disse, Gunnar
Grjönbakr, havde vistnok det egentlige Frostathingslag, og de to
andre Haalogaland og Jemteland, og da Bjarne var fodt i
Nordland og indgiftet i den bedste æt her, saa er det vel sandsynligt,
at han var lagmand her.
Gaarden Steig er vistnok, efterat Raneætten var uddød paa
kong Sverres tid, tilfaldt kronen, og lagmandssæderne blev efter
fortalen i Frostathingsloven skjænket af krongodset. Der er da
grund til at antage, at Steigen allerede i det 13de aarhundrede
var lagmandens og lagthingets sæde. Fylkesthinget paa
Trondenes forsvinder i den senere middelalder, og lagthinget paa Steigen
er maaske kommet i stedet.
I 1321 og 1334 nævnes Ivar Alfssøn som lagmand paa
Haalogaland.
I jordebog fra 1400 nævnes Arne lagmaär aa Steig, og han
maa saaledes have levet i förste halvdel af det 14de aarhundrede
og for, og i 1404 nævnes «logJ)inget» paa Steig.
Steigen ligger paa Engeløen. Med de tilhørende øgrupper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
