Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
964
NOIIDLANDS AMT.
Broderen Erik Hansson Schønnebøl var foged i Lofoten og
Vesteraalen.
Hans Wrangel var lagmand fra 1610—16.
Jørgen Henrikssøn Staur, søn af lagmanden Henrik Jørgensen
i Trondhjem, var lagmand fra 1617—48; han var gift med Adelus
Benkestok.
Manderup Pederssøn Schønnebøl, lagmand fra 1648—82, var
ogsaa søn af ovennævnte Peder Hanssøn Schønnebøl, og han var
gift med formandens datter; han eiede et jordegods paa 116 vog
og fik Skaanland i Steigen skattefri som adelig sædegaard.
Christen Jensen Munchegaard var i lang tid vicelagmand og
døde samme aar, han blev udnævnt til virkelig lagmand 1686;
han var gift med formandens datter.
Hans de Fine var lagmand fra 1686—89. Han omkom ved
branden i theatret paa Amalienborg slot Ipde april 1689, hvor 200
mennesker af Danmarks og Norges fornemste slægter mistede livet.
Fredrik Henrik Schønnebøl, søn af ovennævnte Manderup
Schønnebøl, var lagmand fra 1689—1725; da han døde, var
broderen Mandrup Schønnebøl i længere tid vicelagmand.
Kancelliraad Peter Angell var lagmand til 1729, efterat han
først havde været vicelagmand.
Justitsraad Bredal fra 1729—39.
Justitsraad Peter Tharns fra 1739—58.
Peder Rist 1758—87.
Kammerjunker Peder Tønder von Koss blev lagmand 1788,
men tiltraaadte neppe embedet; thi samme aar blev justitiarius
i overhofretten Enevold de Falsen udnævnt, neppe med sin gode
vilje; han fungerede til 1791.
Hans Parelius Brown var lagmand fra 1791—97. I hans
tid blev lagmandsembedet ophævet.
Lensherrer Og amtmænd. I det 16de og 17de
aarhundrede indtil enevoldsmagten indførtes i 1660, overlodes større
eller mindre landsdele til danske adelsmænd med eller uden aarlig
afgift til kongen. I almindelighed ansattes en lensherre for
Nordlandene med bopæl paa Bodø gaard eller ogsaa paa Hernes
i Bodin præstegjeld, en tid ogsaa paa Indyr i Gildeskaal. Men
da landsdelen udstykkedes i mindre len, som i Tromsø len,
Senjen len o. s. v., og hvert af disse smaalen overlodes til en
anden indehaver end lensherren, blev overtilsynet meget
mangelfuldt, og megen uorden og forvirring blev følgen af
udstykningssystemet. Før reformationen sees oftere nordmænd
at have havt forleningen, saaledes Bergens sidste katholske biskop
Olav, den i Norge indgiftede adelsmand Nils Lykke m. fl. Efter
reformationen derimod var det mest danske adelsmænd, der aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
