Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NARVIK BY.
31
nes herredsstyre i mode den 24de august 1898 foreslaaede
grændser.
Ved kgl. resi. af 2den september 1899 blev det bestemt, at
dette strog omkring Narvikbugten skulde gaa over til særskilt
kommune i bygningsvæsenets anliggender, og at der for stedet
skulde anordnes en brandkommission.
Grændserne for denne bygningskommune er ovenfor angivet.
4de februar 1900 indgav en komite for Narviks overgang til
bykommune andragende om, at Narvik maatte gaa over til
kjøbstad, hvilket andragende var vedtaget paa et massemode.
21de mai 1900 sendte 31 beboere af gaarden Ankenes en
protest mod, at den saakaldte «Ankenesside» skulde henlægges
til en vordende kjøbstad ved Narvik.
Ilte oktober 1900 udtalte departementet, at der var føie til
at imødekomme andragendet om kjøbstadsrettigheder for stedet.
Narvik reguleringskommission, Narvik handelsstandsforening
af 1900 og ordføreren i Ankenes fremholdt samtlige i 1900
nødvendigheden af, at Narvik snart udskiltes som egen kommune.
I Ankenes herredsstyre anbefaledes den 6te marts 1900
oprettelsen af en kjøbstad af de paa nordsiden af Narvikbugten
liggende strækninger.
Andragendet af 4de februar 1900 gik ud paa, at den liele
bygningskommune skulde henlægges til kjobstaden.
Ankenes herredsstyre anbefalede 6te marts 1900, at alene
de paa nordsiden af Narvikbugten liggende strækninger skulde
udskilles som bykommune, Ankenessiden skulde tilhøre Ankenes
herred.
Fra Ankenessiden fremholdtes, at den vordende bykommune
havde i det øvrige regulerede strøg omkring Narvikbugten med
Fagernes en overordentlig stor vidde at udvikle sig paa.
Ankenessiden vilde snarere være til belemring for Narvik, og for
Anke-nessidens opsiddere vilde det medføre byrder og ingen fordele nu
at overgaa til Narvik kommune.
Narviks omraade blev, som før omtalt, senere ved loven
indskrænket til den paa nordsiden liggende del af byggekommunen,
saa at Ankenessiden fremdeles tilhorer Ankenes herred.
Narvik by skylder bygningen af Ofotbanen sin tilværelse.
Om baneanlægget og dets historie henvises til bind II, pag. 600.
The Swedish and Norwegian Railway Company limited flk i 1883
koncession paa den norske del af Ofotbanen, men indstillede sit
arbeide i 1889 af mangel paa kapital.
Stedet blev i den tid bebygget som en barakkeby, idet alt
byggedes paa billigste maade. En undtagelse dannede det
saakaldte Stenhus, som laa omtrent der, hvor grubeselskabets
reserve-malmoplag nu er; det var opført for det engelske jernbaneanlægs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
