- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
67

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HINDALEN HERRED.

."> 5

hunden afgaaende. Dog kan nogle smaafartøier ligge ganske
godt i den vestre bugt i læ af odden.

Udenfor VestreTerraak kan ogsaa ankres paa 15 å 20 ra. vand,
men ogsaa her er udgrundt, saa man kommer langt fra land.

1 bugten paa nordsiden af Hjartøen paa fjordens vestside er
udmærket havn med god holdebund. Bedst ligger man øverst i
bugten paa 12 å 16 m. vand. Mellem det lille skjær, der er
øverflød ved høivand, kan smaafartøier holde.

Forøvrigt kan man ligge i hele Hjartøsundet, men
vestenvinden falder haardt. Paa det smaleste er sundet kun 4 m.
dybt.

I bugten ved Mastervik paa sydsiden af Sørfjorden kan
smaafartøier til nød tørne.

Ved Breivik kan tørnes paa 20 ä 30 ra. vand. Bedst ligger
man under nordre land.

Længere inde i Sørfjorden kan ankres ved Osen udenfor
nøstet paa 20 m. vand, ved Aarsanden paa 23 ä 30 m. vand og
i bunden af Djupvikvaagen.

Et enkelt lidet fartoi kan ligge vestom Horsbergholmen paa
12 ra. vand. Bunden er temmelig afgaaende.

Ved bunden af Sørfjordeu ligger Simle sagbrug, hvor storre
fartøier kan laste. De ligger midt i fjorden udenfor bryggen
paa 18 å 20 m. vand.

Paa Hovøen er god ankerplads for smaafartøier i Kobbleiet
paa øens nordside paa 14 m. vand. Sydvesten tager dog
haardt der.

I bugten ved Skotnesgaardene er endel udgrundt. Man kan
tørne der i godt veir paa 10 ra. vand. Mælen er bråt op; lige
indenfor er der kun 2 m. vand.

Jordsmonnet er forskjelligt. Paa enkelte steder er der
sandjord, saaledes paa samtlige eiendomme langs Bindalsaaen
eller i Aabygden. Paa andre steder er sandblandet lerjord
almindeligst. Hyppig er sandblandet muldjord paa lerundergrund. I
lavere niveauer er der ofte skjælsand. Myrjord er der enkelte
steder, men dog ikke ofte som undergrund for den opdyrkede jord.

Det dyrkede land i Bindalen ligger paa kysten og i dalene.

De bedst bebyggede dele af Bindalen herred er halvøen
mellem Kjella, Bindalsfjorden og Sørfjorden. Her er ogsaa en stor
del af halvøens indre, nord for Bindalseidet, opdyrket. Endel
myrstrækninger kunde maaske dyrkes, saaledes om Solstad kirke
og Holmgaardene.

Langs Kjellas bund og vestkyst er bebygningen spredt;
enkelte gaarde er større brug, saaledes Horsfjordgaardene.

Langs Harangsfjorden, Skotnesfjord og Selfjord er bebygningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free