Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BINDALEN HERREDA
73
1 enkelte mindre vasdrag flødes ogsaa endel.
Flodningsdamme er flere steder anbragte til vandets regulering.
* Skogene er temmelig ulændte og vasdragene ofte mindre
skikkede til flodning, saa tommertrafiken er besværlig.
Tjærebrænding foregaar nu ikke.
Brændtorv benyttes i de ytre distrikter samt paa øerne.
Ligeledes benyttes i den senere tid brændtorv ogsaa i de indre
dele af Bindalen herred paa flere gaarde.
De bedste skoggaarde i herredet er Terraak, Haarstad med
omliggende gaarde i Aabygden, Tosbottigaardene i Tosenfjorden,
Rotting og Vikes tad paa Bindalseidet, Fornes og Djupvik i Sørfjorden.
I Bindalen herred er der mange steder myrer, der dog
sjelden er store.
De største myrer er i Vasbygden, ved Lille Søbergsvatn,
Som-mersetmoen og Lande, i øst for Solstad kirke og Holmgaardene.
Videre er der myrer langs Fiskeroselvens og Skjelsvikeivens
nedre lob og mellem Valen og Simlebotn.
Sydvest for Terraak ligger omkring Faldbækvatn større
myrer, der antages at kunne dyrkes.
Om Fuglvatn langs Aabjøras nedre løb, øst for Kalvvøtn er
store myrstrækninger med smaavande.
Myrerne i Bindalen herred er oftest farbare, kun faa steder
og efter længere regnveir er de vanskelig at befare.
Ingen større myrer ligger saa lavt, at de kan ansees for
særlig skikkede for dyrkning. Der er mange mindre myrer, der
kan dyrkes, men disse ligger hyppig afsides, saa de af den grund
ikke er fundet hensigtsmæssig at dyrke. Endel myrer er
græs-myrer, men det er mest mosemyr, særlig hvidmose.
Torvmyrer er der i almindelighed over hele herredet, om end
beskaffenheden er meget forskjellig. I den mere skogfattige ytre
del af herredet benyttes, som berort, brændtorv almindelig. I
den indre del (hovedsognet) er brugen af brændtorv endnu i sin
begyndelse.
Myrer benyttes ofte som slaatteland eller til beiter.
Paa Djupviks grund i Sørfjorden, Sæternes m. fl. steder i
Kelfjorden, Vasbygden i Tosen og endel pladse i Aabygden,
saasom Granbostad og Aabjørgen, er der multemyrer, hvor der i
gunstige aar kan sankes endel bær til salgs. Det bedste sted tør
vistnok det forstnævnte sted, Djupvik, være, hvor der i gode aar
sælges ikke saa lidet bær.
Gjenstand for jagt er særlig elgen, desuden oter og ræv.
Af fuglevildt er ryperne mest eftersøgt.
Vildtbestanden af barfugl og rype er ikke stor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
