Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRØN’NØ HERRED.
115
Mossem meieri fra 1900, N or cl hu s fæ 11 es mei er i fra 1899,
hvilke alle eiedes af melkeleverandørerne. Tilsammen indveiedes i
1905 370 773 kg. melk og tilvirkedes 14 097 kg. smør; endel
fløde og melk solgtes. Den skummede melk tilbageleveres
melkeleverandørerne; der sysselsattes 1 mand og 5 ä 6 kvinder.
Maskinerne drives med haand kraft i de 4 meierier og i 1 med
damp.
Skogen i Brønnø er paa fastlandet birk; enkelte steder
er der lidt furu og gran. Paa Toryøen og Torgneslandet er endel
frodigt birkekrat.
Skogens afkastning er ikke tilstrækkelig, hverken til brænde
eller bygningsmateriale. Der kjøbes fra indlandsbygdernes
skog-distrikter. Torv findes i mængde og af god beskaffenhed i
Brønnø herred.
Væksterlighed og dimensioner er nu, som de har været før.
Der kjøbes bygningstømmer og brændeved.
Til brændsel benyttes stenkul og torv.
Herredet kjøber gaardsredskaber, møbler, kjørrel, hovlet og
uhøvlet trælast.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 11 ;t 12 kr. og
for gran 9 å 10 kr. Middelprisen i 1905 pr. tylvt
bygningstømmer var 9 til 18 øre pr. løbende meter, dimensionerne var
4Vi" top, 6—12 alen langt. Kun en ubetydelig del af skogen
tilhører udenbygdsboende. Herredet har ikke snaumark egnet
til skogkultur.
Større myrstrækninger er der i Brønnø herred om
Hornsvatn, Movatn og Tilremvatn, langs Velfjorden nord for gaarden
Eidet, videre Skaarenmyren, myren om Storaaen, de myrlændte
strækninger paa Toryøen og Sauren og flere steder.
Meget af disse myrer er dyrkbart; noget er i de senere aar
opdyrket, og de fleste myrer har godt afheld.
Myrerne har udmærket brændtorv, der benyttes til brændsel.
De er i regelen farbare og benyttes flere steder til havnegang
eller slaatteland.
Lidt fangst af rype drives i Brønnø herred og lidt
kobbe-skytteri ude i skjærgaarden.
Der er talrige flokke af sjøfugle i Brønnø og der samles
endel edderdun. Fra de mange sjofugle, maaser, terner, skarv,
teister og havlom, samt fra forskjellige slags ænder tages ikke
faa æg. Om høsten trækker en mængde graagjæs, men de
efterstræbes ikke i Brønnø herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
